Dato:            9. juni 2008

Kontor:        Sundhedspolitisk kt.

J.nr.:              2008-12100-384

Sagsbeh.:     enr

Fil-navn:     

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 325 (Alm. del), som Sundhedsudvalget efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S) har stillet til ministeren for sund­hed og forebyggelse den 17. april 2008.

 

Spørgsmål 325:

"Ministeren bedes redegøre for hvor mange patienter, som opereres eller undersøges i regi af privatklinik eller privathospital – der indenfor henholdsvis 1 døgn, 7 dage, 1 måned og 3 måneder – henvender sig til det offentlige sygehusvæsen som følge af tilstødte komplikationer, f.eks. infektion."

 

Svar:

Jeg har anmodet Sundhedsstyrelsen om oplysninger til brug for besvarelsen af spørgsmålet. Sundhedsstyrelsen oplyser følgende:

 

”Der efterspørges her en række data, som ikke tidligere er blevet opgjort i Sundhedsstyrelsens regi og som kun vanskeligt lader sig opgøre på basis af eksisterende data.

 

Definitorisk og datakvalitetsmæssigt er opgørelsen af komplikationer på landets sygehuse og klinikker imidlertid problematisk. Dette gælder for både offentlige og private sygehuse/klinikker. Problemerne skyldes sygehusenes/klinikkernes registreringspraksis såvel som vanskeligheder med at identificere komplikationernes oprindelsessted.

 

Generelle data om sygehusaktivitet indrapporteres til Sundhedsstyrelsens Landspatientregister (LPR), herunder oplysninger om operationer og udskrivningsdiagnoser. LPR indeholder imidlertid kun få entydige klassifikationskoder for komplikationer, herunder for nosokomielle (sygehuserhvervede) infektioner.

 

Det er Sundhedsstyrelsens erfaring, at sygehusene/klinikkerne registrerer størstedelen af de sygdomme og tilstande, som kan betragtes at være komplikationer til operationer eller anden behandling, under andre, ikke komplikationsspecifikke klassifikationskoder. Dette er ikke nødvendigvis en forkert registreringspraksis, men det gør det nærmest umuligt at udarbejde en fyldestgørende statistik over komplikationsrater efter operationer baseret på LPR data.

 

Eksempelvis udgjorde andelen af entydigt indregistrerede tilfælde af postoperative infektioner i LPR i 2004 på landsplan 0,58 pct. I Statens Serum Instituts omfattende prævalensundersøgelse fra 2003 var den tilsvarende andel imidlertid 1,8 pct. Det tyder på en væsentlig underrepræsentation i sygehusenes/klinikkernes løbende indberetning til LPR, når postoperative infektioner opgøres ved hjælp af entydige klassifikationskoder.

 

Hertil kommer, at det er vanskeligt ud fra LPR at identificere, hvor patienten har pådraget sig en eventuelt registreret komplikation. Som følge af manglen på forløbsbaserede registreringer kan Sundhedsstyrelsen i den nuværende kontaktbaserede LPR alene benytte skønsmæssige koblinger mellem kontakter/kliniske begivenheder og tildragede komplikationer. Ved sygdomsforløb, hvor patienten har været indlagt på flere sygehuse/klinikker, er det vanskeligt at identificere hvilket sygehus/klinik, der forårsagede infektionen.”

 

På baggrund af ovenstående er det ikke muligt at udarbejde den ønskede opgørelse.