Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 15. maj 2008Â Kontor:Â Â Â Â Â Â Â Regional sundhed J.nr.:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 2008-11240-23 Fil-navn:Â Â Â Â Â Alm-319.doc
|
"Ministeren bedes oplyse, hvilke omkostninger, der er forbundet med at forvalte og håndtere den årlige fornyelse af EU-sygesikringskortet (det såkaldt blå sygesikringskort) og hvem, der afholder udgiften."
EU-sygesikringskortet udstedes af kommunerne i en elektronisk applikation, der er udviklet af Danske Regioner og betalt af staten. Driften afholdes af regionerne. Ved indførelsen af kortet i 2004 blev regionerne via bloktilskuddet tilført 0,4 mio. kr. årligt til dækning af driften. Beløbet var fastsat på basis af et forventet antal udstedte kort årligt på 38.000.
Det blev samtidig forventet, at kommunerne ville opnå en administrativ besparelse svarende til 0,1 mio. kr. årligt, fordi kortet afløste nogle papirblanketter, som hidtil blev udstedt af kommunerne. Kommunernes forventede besparelse blev ikke inddraget.
Der er i perioden 1. juni 2004 – 15. maj 2007 udstedt lidt færre kort årligt end forventet.
Efter den øgede presseomtale af kortet i 2007, blev der i 2007 udstedt 854.000 kort, dvs. 816.000 kort flere end beregnet.
Danske Regioner har oplyst, at dette har medført en ekstraordinær udgift for regionerne på 8,3 mio. kr.. Ministeriet har ikke oplysninger om kommunernes udgifter i forbindelse med administration og fornyelse af EU-sygesikringskort i 2007.
Det bemærkes, at EU-sygesikringskort med virkning fra 6. maj 2008 kan udstedes med 5 års gyldighed til personer, der varigt bor og arbejder i Danmark, jf. ministeriets ændrede vejledning herom udsendt ved Nyhedsbrev om international social sikring, Nr. 1, april 2008.