Besvarelse af spørgsmål nr. 287 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til ministeren for sund­hed og forebyggelse den 27. marts 2008. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

 

Spørgsmål 287

"Ministeren bedes redegøre for, hvilken viden sundhedsmyndighederne i Danmark har om omfanget af kvinder, som bor i Danmark, der er omskåret.”

 

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen:

 

”Den største immigrantgruppe i Danmark, fra lande hvor pigeomskæring er almindeligt, er somaliere.

 

Af kvinder, der bor i Somalia, er 98 % omskåret, og heraf 80 % infibulerede, som er den mest omfattende form for omskæring hvor både clitoris og labia minora og dele af labia majora fjernes. I Somalia omskæres de fleste piger i alderen 5-10 år. Det må derfor formodes, at kvinder, der er immigreret til Danmark efter denne alder, er omskåret.

 

1. januar 2005 var der totalt 11.224 indvandrere fra Somalia i Danmark og 5728 efterkommere.

 

Sundhedsvæsnet kommer primært i kontakt med omskårne kvinder i forbindelse med svangerskab og fødsel. I udviklingslande er der en række komplikationer forbundet med svangerskab og fødsel hos omskårne, men videnskabelige undersøgelser viser, at mange af disse kan afbødes ved korrekt håndtering i et velfungerende sundhedssystem. Sundhedsstyrelsen har udgivet ”Vejledning af sundhedspersonale vedr. gravide kvinder, der er omskåret”. Det er en vigtig del af svangreomsorgen for omskårne, at den gravide informeres om fordelene ved at forblive åben efter en fødsel, ligesom der anbefales åbning af den gravide allerede i 2. trimester, hvor risikoen for komplikationer er lavest.

 

Omskæringer kan til en vis grad rekonstrueres, og dette sker bedst inden kvinden bliver gravid, da den påkrævede langvarige anæstesi frarådes til gravide. Ideelt set foretages rekonstruktionen inden pigen kommer i puberteten og/eller bliver seksuelt aktiv. Praktiserende læger eller andre sundhedsprofessionelle, der kommer i kontakt med omskårne piger/kvinder, bør tage emnet op, og efter aftale henvise til specialafdeling.”

 

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens udtalelse, idet ministeriet supplerende kan oplyse, at den danske betegnelse for de latinske ord ”labia minora” og ”labia majora”, som fremgår af udtalelsen, er henholdsvis ”de indre skamlæber” og ”de ydre skamlæber”.