Besvarelse af spørgsmål nr. 284 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til ministeren for sund­hed og forebyggelse den 27. marts 2008. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Per Clausen (EL).

 

Spørgsmål 284:

"Ministeren bedes redegøre for den danske offentlige indsats for at forebygge omskæring af piger og hvor store statslige midler, der er afsat til dette formål.”

 

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration:

 

”Nytilkomne flygtninge og indvandrere, der er omfattet af det kommunale integrationsprogram, som følger af integrationsloven, informeres om, at omskæring af piger er forbudt, når de underskriver erklæringen om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund.

 

Integrationsministeriet har herudover konkret støttet Foreningen mod Pigeomskæring med ca. 1,4 mio. kr. i perioden 2003 – 2005. 

 

Endvidere har Integrationsministeriet støttet produktion af filmen ”Den hemmelige smerte” med 200.000 kr., som handler om omskæring i Sierra Leone. Filmen er bygget op om en kvindes personlige erfaring med omskæring. Filmen er efterfølgende blevet prist og anerkendt og har vundet gehør over store dele af Afrika.

 

Integrationsministeriet har ikke afsat midler særskilt til bekæmpelse af pigeomskæring, men området indgår i en af ministeriets puljer, hvorfra man kan søge støtte.”

 

Jeg har endvidere indhentet en udtalelse fra Velfærdsministeriet:

 

”Den sociale lovgivning giver en række muligheder for, at kommunerne kan gribe ind og give pigerne den nødvendige støtte. Servicelovens bestemmelser rækker lige fra rådgivning og vejledning til iværksættelse af en undersøgelse af pigens forhold – om nødvendigt med tvang - til, at de kommunale myndigheder kan anbringe pigen uden for hjemmet. Kommunerne har således med hjemmel i serviceloven flere muligheder for at gribe ind i forhold til denne gruppe af piger, så de ikke udsættes for denne form for overgreb.

 

Derudover skal det bemærkes, at alle borgere har et ansvar for at underrette de kommunale myndigheder, hvis man bliver opmærksom på, at et barn eller en ung udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer barnets eller den unges sundhed og udvikling i fare.

 

Det er utroligt vigtigt, at vi som samfund meget tidligt bliver opmærksom på de piger, der er i risiko for at blive udsat for denne slags overgreb, som omskæring er. I dette års satspuljeforhalinger er der afsat 20 mio. kr. fordelt over fire år til at udvikle bedre redskaber og mere viden om tidlig identifikation af børn, der har brug for særlig hjælp og støtte. Redskaberne skal gøre sundhedsplejersker, dagplejere, pædagoger, lærere og andre fagfolk bedre i stand til at identificere disse risikobørn, så der kan sættes tidligere ind med en målrettet indsats.

 

Lige sÃ¥ vigtigt er det, at der i indvandrermiljøerne oplyses og uddannes om konsekvenserne af omskæring af piger. Velfærdsministeriet afviklede i 2006 en rettighedskampagne for indvandrerkvinder, hvor ogsÃ¥ emner om krop og sundhed blev behandlet. Der er netop bevilget satspuljemidler til en ny rettighedskampagne, hvor emnet vil blive taget op igen, sÃ¥dan at der ogsÃ¥ ad denne vej gøres mest muligt for at hindre denne form for overgreb pÃ¥ piger.”

 

Endeligt har jeg indhentet en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen:

 

”Der er pt. ikke afsat nogen midler i Sundhedsstyrelsen til forebyggelse af omskæring af piger.

 

Sundhedsstyrelsen gennemførte i perioden 1996-2000 en oplysningsindsats mod omskæring af piger. Man udarbejdede oplysningsmateriale til sundhedspersonale, diskussionsvideoen ”Lad os tale sammen” og informationsfoldere på somalisk, ligesom man gennemførte en række aktiviteter i det somaliske miljø mhp. at ændre holdningerne til pigeomskæring. Evalueringen af denne indsats fra oktober 2000, viste at den havde været effektiv i forhold til at sætte emnet på dagsordenen i det somaliske miljø og skabe holdningsændringer. Der findes ikke nogen direkte effekt evaluering i forhold til antallet af omskæringer, der er undgået.”

 

Jeg kan henholde mig til udtalelserne fra henholdsvis Integrationsministeriet, Velfærdsministeriet og Sundhedsstyrelsen.