Dato:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 10. januar 2008 Kontor:Â Â Â Â Â Â Â Â Sundhedspolitisk kt J.nr.:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 2005-1212/09-12
Fil-navn:Â Â Â Â Â Â |
Mads Schmidt Eriksen Lusigvej 7 Broballe 6430 Nordborg |
Kære Mads Schmidt Eriksen
Tak for dit brev af 5. december 2007, hvori du beskriver forhandlingerne om placering af akutsygehuse i den nye sygehusstruktur for Region Syddanmark. Jeg skal samtidig på vegne af finansminister Lars Løkke Rasmussen takke for dine henvendelser af 8. december og 31. december 2007. Da dine spørgsmål vedrører sundhedsområdet, er det aftalt, at jeg svarer på vegne af os begge.
I dit brev er du utilfreds med Region Syddanmarks beslutning om at bygge et nyt akutsygehus mellem Aabenraa og Sønderborg, og du foreslår en udbygning af det nuværende sygehus i Aabenraa som alternativ. Samtidig mener du, at de politiske forhandlinger om sygehusstrukturen har været præget af stor uenighed og usaglige hensyn.
Jeg kan oplyse, at regionsrådet har det overordnede ansvar for regionens virksomhed på sundhedsområdet, og at det derfor er op til den enkelte region at planlægge fordelingen af akutsygehuse. Regionerne skal i medfør af Sundhedsloven indhente Sundhedsstyrelsens rådgivning ved ændringer af sygehusstrukturen. Jeg kan konstatere, at Sundhedsstyrelsen i sin tilbagemelding om regionens sygehusplaner af 22. november 2007 ikke havde indvendinger mod et nyt akutsygehus mellem Aabenraa og Sønderborg. Desuden er der trods tidligere uenighed opnået bred enighed i regionsrådet om den fremtidige sygehusstruktur i Region Syddanmark.
Samtidig vil regeringen over de kommende år investere i en ny og forbedret sygehusstruktur. Der er i forlængelse heraf et ekspertpanel, som skal vurdere regionernes forslag til konkrete større strukturelle anlægsprojekter og afgive indstilling til regeringen om, hvorvidt de enkelte projekter opfylder en række aftalte principper. Regionen skal derfor dokumentere, at der er tale om en hensigtsmæssig investering. Jeg har tiltro til, at dette indgår med stor vægt i regionens overvejelser om de fremtidige sygehuse.
Med venlig hilsen
Jakob Axel Nielsen
. / . |
Kopi:Â Â Â Finansministeriet