"Hvad er baggrunden for, at medlemmerne af det kommende nye råd alene foreslås at skulle udpeges af ministeren og at den hidtidige praksis for udpegning af medlemmer af Motions- og Ernæringsrådet – hvorefter videnskabelige institutioner og selskaber udpeger medlemmerne og lader dem pege på en formand – ikke videreføres, og efter hvilke kriterier vil medlemmerne af det foreslåede nye råd blive udpeget?"
Det Nationale Forebyggelsesråd skal efter forslaget bestå af 13 medlemmer, som beskikkes af ministeren for sundhed og forebyggelse på baggrund af deres sagkundskab inden for forebyggelse og sundhedsfremme. At medlemmerne beskikkes af ministeren svarer til fremgangsmåden ved beskikkelse af medlemmer til Det nationale råd for folkesundhed. Medlemmerne af Det Nationale Forebyggelsesråd beskikkes efter forslaget for 4 år ad gangen, dog således, at der hvert andet år udpeges henholdsvis 6 og 7 medlemmer. Formand for rådet udpeges af ministeren for sundhed og forebyggelse blandt rådets medlemmer. Dette svarer også til fremgangsmåden ved udpegning af formand for Det nationale råd for folkesundhed. Antallet af medlemmer er valgt dels for at sikre rådet en vis bredde, dels for at sikre at rådets arbejde kan være effektivt og operativt.
RÃ¥dets medlemmer udpeges af ministeren for sundhed og forebyggelse blandt sagkyndige med kvalifikationer inden for folkesundhedsomrÃ¥det med hensyn til faglig viden, erfaring, indsigt og engagement i muligheder og vilkÃ¥r, som pÃ¥virker befolkningens sundhed. Der vil ved sammensætningen af rÃ¥det søges opnÃ¥et en vis spredning i sagkundskab inden for folkesundhedsomrÃ¥dets livsstilsfaktorer, særligt tobak, alkohol, kost, motion og svær overvægt, og konkrete forebyggelsesmiljøer, herunder grundskole, arbejdsplads, sundhedsvæsen og lokalsamfund samt endvidere inden for sÃ¥vel borgerrettet som patientrettet forebyggelse. Der vil blive udpeget to medlemmer med en forskningsmæssig baggrund.Â
Denne fremgangsmåde for sammensætning af medlemmer er foreslået fordi den vil give en god spredning i kompetencer og tilføre rådets arbejde flere relevante tilgangsvinkler til at arbejde med forebyggelse og folkesundhed.