"Ministeren bedes kommentere henvendelser fra Motions- og Ernæringsrådet, jf. alm. del – bilag 187 og 216 og redegøre nærmere for de konkrete overvejelser og begrundelser bag den foreslåede sammenlægning af Det Nationale Råd for Folkesundhed og Motions- og Ernæringsrådet. Herunder bedes oplyst, hvilke fordele/positive effekter i bl.a. forebyggelsesarbejdet ministeren forventer at opnå ved sammenlægningen."
Jeg har den 27. marts 2008 fremsat forslag til ændring af sundhedsloven m.fl. love (L 141) der bl.a. indeholder forslag om nedsættelse af Det Nationale Forebyggelsesråd. Et nyt råd der får til formål at styrke indsatsen for at forlænge danskernes middellevetid.
Forslaget indebærer, at Det nationale råd for Folkesundhed samt Motions- og Ernæringsrådet nedlægges.
Motions- og Ernæringsrådet er i breve af 15. og 29. februar 2008, jf. alm. del – bilag 187 og 216, fremkommet med en række bemærkninger i anledning af forslaget. Motions- og Ernæringsrådet udtrykker bekymring for, om Det Nationale Forebyggelsesråd vil få den fornødne selvstændighed og uafhængighed til at kunne videreføre Motions- og Ernæringsrådets opgave som et rådgivende organ på motions- og ernærningsområdet.
Motions- og Ernæringsrådet finder endvidere ikke, at Det Nationale Forebyggelsesråd vil få en tilstrækkelig videnskabelig tilgang til området.
Endelig foreslår Motions- og Ernæringsrådet, at udpegning af medlemmer til Det Nationale Forebyggelsesråd foretages som til Motions- og Ernæringsrådet, hvor videnskabelige institutioner og selskaber udpeger medlemmerne og disse i fællesskab efterfølgende udpeger en formand.
Hensigten med at ændre den eksisterende struktur på området er at samle kræfterne inden for sundhedsfremme og forebyggelse for derved at styrke forebyggelsesindsatsen. Med sammenlægningen af de to eksisterende råd til et nyt uafhængigt, sagkyndigt forebyggelsesråd skabes et større og stærkere fagligt fællesskab, hvor man ikke skal koncentrere sig om enkelte KRAM-faktorer – fx motion og ernæring – men i stedet kan fokusere på alle fire faktorer (kost, rygning, alkohol og motion) på én gang.
Det Nationale ForebyggelsesrÃ¥d vil efter forslaget fÃ¥ 13 medlemmer. Det er forudsat, at der udpeges to medlemmer med forskningsmæssig baggrund. Hertil bemærkes, at der dog typisk vil være flere medlemmer med forskningsmæssig baggrund end de to, der som minimum vil skulle udpeges, idet en lang række af de personer, det vil være relevant at udpege som følge af deres kvalifikationer inden for folkesundhedsomrÃ¥det, i øvrigt vil have en forskningsmæssig baggrund. Fx har flere medlemmer af Det nationale rÃ¥d for Folkesundhed forskningsmæssig baggrund, uagtet at dette ikke er et krav efter loven.Â
Det Nationale Forebyggelsesråd skal således efter forslaget være debatskabende, dels på baggrund af den ekspertise og viden man i fællesskab besidder i Det Nationale Forebyggelsesråd, dels på baggrund af undersøgelser, som rådet kan bestille fx i de relevante forskningsmiljøer, mens Sundhedsstyrelsen skal varetage den rådgivende funktion i forhold til ministeren.
Motions- og Ernæringsrådets opgave i forhold til at styrke den videnskabelige indsats på motions- og ernæringsområdet samt fungere som rådgivende i forhold til ressortministeren videreføres ikke i det nye råd.
Motions- og Ernæringsrådet har således bl.a. haft til opgave at indsamle viden og fremlægge dokumentation om motions- og ernæringsspørgsmål samt skabe overblik over og rådgive om motions- og ernæringsmæssig forskning.
Baggrunden for ændringen er for det første, at viden skabes mange steder - i forskningsmiljøer, i praksis og ikke mindst i samspillet mellem forskning og praksis. Et råd vil kunne sætte fokus på problemer og opgaver i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde og skabe debat herom. Det er derfor vigtigt, at denne funktion videreføres.
For det andet foretager Sundhedsstyrelsen løbende vidensindsamling, overvågning, rådgivning, formidling og opfølgning i forhold til forskningsresultater på det sundhedsfremmende og forebyggende område, herunder om motion og ernæring. Ernæringsområdet varetages i samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen. Overordnet varetager Sundhedsstyrelsen opgaver i forhold til de sundhedsprofessionelle, mens Fødevarestyrelsen varetager opgaver på borger- og institutionsniveau.
Det er dog vigtigt her at præcisere, at denne rollefordeling imidlertid ikke betyder, at Det Nationale Forebyggelsesråd ikke vil kunne inspirere eller råde ministeren om emner vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme, såfremt rådet finder anledning hertil.