"Er det korrekt, at statsborgere fra de nordiske lande, der har autorisation som læge, automatisk kan få autorisation til at virke i Danmark, at borgere fra et EU-land eller fra et land, der har samarbejdsaftale med EU om den frie bevægelighed kan få dansk autorisation, hvis de har en autorisation fra et EU-land eller et land med tilknytning til EU, men at andre læger fra tredjelande skal dokumentere, at deres uddannelse svarer helt og holdent til den danske lægeuddannelse?"
Sundhedsstyrelsen meddeler efter autorisationslovens § 3, stk. 2, autorisation til personer, der i udlandet har gennemgået en uddannelse, som kan sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse. Ifølge samme lovs § 3, stk. 1, kan der fastsættes regler om udøvelse af virksomhed som autoriseret sundhedsperson, som er nødvendige for gennemførelse af overenskomst om fælles nordisk arbejdsmarked og EU- direktiver.
Sådanne regler er fastsat ved bekendtgørelse nr. 81 af 8. september 1994 af overenskomst af 14. juni 1993 med Finland, Island, Norge og Sverige om fælles nordisk arbejdsmarked for visse personalegrupper inden for sundhedsvæsenet og veterinærvæsenet. Ved bekendtgørelse nr. 23 af 28. juni 2001 er en ændring af overenskomstens ordlyd bekendtgjort.
Videre er der i bekendtgørelse nr. 402 af 8. juni 1989 om EF-statsborgeres adgang til udøvelse af lægegerning i Danmark fastsat regler om autoriserede læger, der er nødvendige for gennemførelse af EU-direktiver om anerkendelse af kvalifikationer som læge.
Jeg har desuden modtaget følgende supplerende udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, hvortil jeg kan henholde mig:
â€Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at nordiske statsborgere, der har autorisation som læge fra et nordisk land, er omfattet af Overenskomst af 14. juni 1993 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om fælles nordisk arbejdsmarked for visse personalegrupper indenfor sundhedsvæsenet og veterinærvæsenet. Ifølge denne overenskomst kan ovenstÃ¥ende læger automatisk opnÃ¥ dansk autorisation og speciallægeanerkendelse, sÃ¥fremt de opfylder overenskomstens betingelser.
EU-statsborgere med en EU-lægeuddannelse, eller statsborgere i et land, der har aftale med EU om fri bevægelighed for personer, er omfattet af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Disse læger har i henhold til direktivet mulighed for automatisk at modtage dansk autorisation m.v.
Øvrige læger (tredjelandslæger) har ingen traktatmæssig ret til automatisk anerkendelse. I henhold til autorisationslovens § 3, stk. 2 meddeler Sundhedsstyrelsen autorisation til personer, der i udlandet har gennemgÃ¥et en uddannelse, som kan sidestilles med den tilsvarende danske uddannelse. Der bliver foretaget en vurdering af, om en given uddannelse i det væsentlige svarer til en dansk uddannelse og ansøger vil herefter typisk skulle gennemføre 2x3 mÃ¥neders prøveansættelse med positiv evaluering samt bestÃ¥ prøve i socialmedicin, medicinsk lovgivning og receptskrivning samt medicinsk fagprøve for at opnÃ¥ varig dansk autorisation. Til orientering kan det oplyses, at langt størstedelen af de uddannelser, der vurderes, godkendes.â€