Endelig besvarelse af spørgsmål nr. 30 (2006/07, Alm. del – B 142), som Folketingets Sundhedsudvalg stillede til den daværende indenrigs- og sundhedsminister den 12. juni 2007.

 

Spørgsmål 30:

"Vil ministeren oplyse, hvor mange kønsskifteoperationer der foretages i andre lande, og hvilke lande der må antages at have den største erfaring i udførelse af kønsskifteoperationer?"

 

Svar:

De britiske myndigheder har oplyst, at der i 2006 i det offentlige sundhedsvæsen i Storbritannien blev gennemført 114 kønsskifteoperationer, og at der på privathospitaler i Storbritannien blev gennemført ca. 100 kønsskifteoperationer i 2006 (et præcist tal findes ikke).

 

De finske myndigheder har ikke opgørelser over antallet af kønsskifteoperationer, men oplyser, at der er tale om få operationer.

 

De nederlandske myndigheder har oplyst, at ca. 100 personer årligt ønsker at få foretaget en kønsskifteoperation, og at de ca. 60 heraf senere gennemgår en kønsskifteoperation.

 

De norske sundhedsmyndigheder har oplyst, at der igangsættes behandling af 12-15 personer årligt, og at i alt ca. 450 personer har modtaget kønskorrigerende behandling i Norge.

 

Af det materiale, ministeriet har modtaget fra Sverige, fremgår det, at de svenske myndigheder i 2005 modtog 48 ansøgninger om tilladelse til ændring af kønstilhørsforhold, hvoraf der i de 44 af sagerne blev givet tilladelse. I henhold til den svenske lovgivning om ændring af kønstilhørsforhold skal en ansøgning om ændret kønstilhørsforhold indeholde ansøgning om ændring af fornavn, sterilisering (hvis ansøgeren er under 25 år), indgreb i kønsorganerne, fjernelse af kønskirtlerne (kastration) og fastsættelse af tilhørsforhold til det nye køn. Det fremgår ikke af materialet, i hvilket omfang der rent faktisk er gennemført kastration med henblik på kønsskifte eller øvrige kønskorrigerende operationer.

 

Jeg kan tilføje, at de belgiske myndigheder, som ministeriet også har modtaget oplysninger fra, ikke har oplyst, hvor mange kønsskifteoperationer der foretages i Belgien. Ministeriet har heller ikke oplysninger om antallet af kønsskifteoperationer, der gennemføres i øvrige lande.

 

Spørgsmålet om den fremtidige tilrettelæggelse af behandlingen af transseksualisme indgår i Sundhedsstyrelsens overvejelser vedrørende specialeplanlægning på området, idet Sundhedsstyrelsen finder, at samarbejdet mellem landsfunktionerne og et højt specialiseret internationalt center vil være en naturlig del af en sådan funktion.