Dato:            2. april 2008

Kontor:        Sundhedspolitisk kt.

J.nr.:              2008-12175-29

Sagsbeh.:     hbr

Fil-navn:      transseksuelle/SUU 224 standards of care

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 224 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til ministeren for sund­hed og forebyggelse den 14. februar 2008

 

Spørgsmål 224:

"Ministeren bedes redegøre for, hvorfor Sexologisk Klinik på Rigshospitalet ikke anvender den internationalt anerkendte Standards of Care i sin behandling af transseksuelle?"

 

 

Svar:

Jeg har anmodet Region Hovedstaden om et bidrag til brug for besvarelsen.

 

Region Hovedstaden oplyser, at behandlingen af transseksuelle på Rigshospitalets Sexologiske Klinik sker med hjemmel i sundhedslovgivningen og i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens vejledning om kastration med henblik på kønsskifte, som følger de international anerkendte Standards of Care udformet af World Professional Association for Transgender Health.

 

Jeg kan henholde mig til Region Hovedstadens oplysninger.