Dato:            1. april 2008

Kontor:        Sundhedsøkonomisk kt.

J.nr.:              2008-1010-143

Sagsbeh.:     pmj

Fil-navn:      Dokument 3

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 221 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til Ministeren for Sundhed og Forebyggelse den 13. februar 2008. Spørgsmålet er stillet af ikkemedlem af udvalget (MFU) Marlene Harpsøe (DF).

 

Spørgsmål 221:

"Ministeren bedes oplyse, hvor mange økonomiske ressourcer det danske sundhedsvæsen siden 2001 årligt har brugt på tolkebistand? Ministeren anmodes i den forbindelse om at redegøre for baggrunden i udviklingen? "

 

Svar:

Der foreligger ikke samlede opgørelser over økonomiske ressourcer brugt på tolkebistand i sundhedsvæsenet, da udgifterne hertil ikke konteres særskilt.

 

En tidligere opgørelse fra Amtsrådsforeningen viste, at de årlige udgifter til tolkebistand hos praktiserende læger i de daværende amter samt Københavns og Frederiksberg kommuner i perioden fra 1999 til 2004 steg fra 18,5 mio.kr. til 68,8 mio.kr. (2008-niveau).

 

Jeg er ikke bekendt med den nærmere baggrund for udviklingen, men forklaringen på de stigende udgifter kan formentlig bl.a. være en vækst i antallet af konsultationer hos de praktiserende læger med borgere af anden etnisk oprindelse, en stigende kapacitet, samt et større kendskab til ordningen.