Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse |
Dato:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 14. marts 2008 Kontor:Â Â Â Â Â Â Â Sundhedsstatistik J.nr.:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â 2008-1010-142 Sagsbeh.:Â Â Â Â mbd Fil-navn:Â Â Â Â Â SUU-204
|
"Ministeren har i pressen omtalt de positive resultater, der er opnået ved det nybyggede medicinerhus i Aalborg. På den baggrund bedes ministeren oplyse, hvorfor Aalborg Hospital kun har en effektivitet på 93. pct. hvor landsgennemsnittet er 100 pct. Til sammenligning har Odense Universitetshospital en effektivitet på 108 pct. Ministeren bedes endvidere oplyse, hvilken betydning denne effektivitetsforskel har på de to hospitalers økonomi"
Regeringen og regionerne er enige om, at der offentliggøres sammenlignelige mÃ¥linger af produktiviteten i sygehusvæsenet. PÃ¥ den baggrund udarbejder en arbejdsgruppe bestÃ¥ende af de centrale sundhedsmyndigheder, Danske Regioner og regionerne Ã¥rligt rapporten â€Løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektorenâ€. Den seneste rapport blev offentliggjort i december 2007.Â
I de årlige opgørelser af produktivitet fokuseres der primært på hospitalernes produktivitetsudvikling fra år til år. Årsagen hertil er bl.a., at regionerne sammen med regeringen årligt fastsætter krav om produktivitetsstigninger i det danske sundhedsvæsen. Ved at fokusere på produktivitetsudviklingen opnås der således indikationer af, om produktiviteten i det danske sygehusvæsen bevæger sig i den ønskede retning.
Det fremgår af den seneste produktivitetsrapport, at produktivitetsudviklingen på Aalborg Sygehus fra 2005 til 2006 med en stigning på 2,8 pct. er betydeligt over landsgennemsnittet, som er på 1,9 pct.. For Aalborg Sygehus er det en forbedring set i forhold til dets produktivitetsvækst fra 2004 til 2005, der var på 1,9 pct.
Tilsvarende er produktiviteten på Odense Universitetshospital steget med henholdsvis 4,1 pct. fra 2004 til 2005 og 5,1 pct. fra 2005 til 2006. Odense Universitetshospital er således et eksempel på et sygehus, der bidrager særdeles kraftigt til, at produktivitetsudviklingen i sygehussektoren i Danmark generelt er positiv.
Produktivitetsforbedringer på sygehusene bidrager generelt til, at der kan gennemføres flere behandlinger for de samme omkostninger. Som det ligeledes fremgår af produktivitetsrapporten skal direkte sammenligninger mellem sygehuse imidlertid drages med visse forbehold. Forskelle i patientsammensætning, unøjagtigheder i DRG-systemet mv., som det ikke umiddelbart er muligt at tage højde for, kan påvirke opgørelsen af sygehuses produktivitetsniveau.
Medicinerhuset i Aalborg er en renovering af Aalborg Sygehus Syd og er oprettet med det formål at samle alle medicinske patienter i Aalborg og omegn på ét sted.
Hvorvidt produktivitetsvæksten på Aalborg Sygehus fra 2005 til 2006 direkte kan henføres til det nybyggede Medicinerhus er herudover vanskeligt at fastslå, da Medicinerhuset først blev indviet ultimo 2005. Hertil kommer, at Medicinerhuset udgør blot en mindre del af det, der betegnes som Aalborg Sygehus. Således oplyser Region Nordjylland, at den produktionsværdi, som Medicinerhuset står for, udgør ca. 25 pct. af den samlede produktionsværdi på Aalborg Sygehus.
Medicinerhuset har i dets første leveÃ¥r imidlertid opnÃ¥et gode resultater. Bl.a. er sygefraværet blandt social- og sundhedsassistenter faldet med 35 pct., hvilket naturligt medfører øget kvalitet i behandlingen af de medicinske patienter og ogsÃ¥ øget produktivitet som følge af færre omkostninger.Â