Besvarelse af spørgsmål nr. 196 (Alm. del), som Sundhedsudvalget har stillet til ministeren for sundhed og forebyggelse den 6. februar 2008

 

Spørgsmål 196:

"Kan ministeren bekræfte, at regionerne efter kommunalreformen har pligt til at understøtte hinanden i forbindelse med at opretholde de eksisterende lægelige specialer og disses aktuelle fordeling på landets sygehuse?"

 

Svar:

Regionerne er – i øvrigt i lighed med de tidligere amter – forpligtet til at indgå aftaler om benyttelse af lands- og landsdelsfunktioner på de regionale og private sygehuse. Sundhedslovens § 209 er således en videreførsel af sygehuslovens § 13. Bestemmelsen betyder, at regionerne – med afsæt i regionale muligheder og begrænsninger – skal samarbejde på tværs af regionsgrænser, så det sikres, at alle regioners borgere har adgang til behandling af høj kvalitet, og at ressourcerne bruges bedst muligt.

 

I forhold til bestemmelserne i den tidligere lovgivning (sygehusloven) sikrer bestemmelserne i sundhedsloven en stærkere landsdækkende styring af specialeplanlægningen, som det også har været anbefalet af regeringens rådgivende sundhedsudvalg og af strukturkommissionen.

 

Det skal således være balance mellem regionernes egen planlægning og hensynet til den overordnede koordination af sundhedsvæsenet, fx for at sikre den nødvendige samling af behandlingen af bl.a. hjerte- og kræftpatienter. Sundhedsstyrelsens øgede beføjelser skal sikre en effektiv landsdækkende koordinering og samling af den allermest specialiserede behandling.

 

Med sundhedsloven fastsætter Sundhedsstyrelsen krav til lands- og landsdelsfunktioner, herunder til placeringen heraf, på regionale og private sygehuse, efter høring af det rådgivende udvalg for specialeplanlægning. Sundhedsstyrelsen skal endvidere godkende lands- og landsdelsfunktionerne på de regionale og private sygehuse, og sygehusene skal årligt afgive en statusrapport til Sundhedsstyrelsen om opfyldelsen af de fastsatte krav.

 

Sundhedsstyrelsen er i øjeblikket i gang med at gennemgå de enkelte specialer for at fastsætte anbefalinger og krav til specialeplanlægningen. Akutberedskabet er det første område, som blev gennemgået, bl.a. fordi store ændringer her vil få konsekvenser for gennemgangen af de fleste andre specialer.

Regionerne har med andre ord ikke pligt til, at opretholde den aktuelle fordeling af specialer på landets sygehuse, men skal efterleve Sundhedsstyrelsens krav og anbefalinger i tilrettelæggelsen af regionens virksomhed på sundhedsområdet, hvilket på nogle områder vil kræve en samling af specialer på færre enheder.