Besvarelse af spørgsmål nr. 167 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til beskæftigelsesministeren og ministeren for sund­hed og forebyggelse den 23. januar 2008

 

Spørgsmål 167:

"Ministrene bedes kommentere henvendelsen af 14. november 2007 fra HK/Privat vedrørende mulige følgevirkninger af tandklinikassistenters arbejde med kviksølv, jf. alm. Del – bilag 10."

 

Svar:

Den såkaldte kviksølvsag omhandler, hvorvidt tandklinikassistenter, der i 60’erne, 70’erne og 80’erne har været eksponeret for lav dosis af metallisk kviksølv grundet forkert håndtering af kviksølv til tandfyldninger, kan have fået forskellige sygdomme og gener som følge heraf. Over 900 nuværende og tidligere klinikassistenter har anmeldt forskellige symptomer som arbejdsskade til Arbejdsskadestyrelsen.

 

I den offentlige debat har ledende arbejdsmedicinere ifølge HK/Privat afvist, at der skulle være ”belæg for dramatisk høj eksponering for kviksølv eller for risiko for senfølger ved almindeligt tandklinikassistentarbejde”. HK/Privat hævder endvidere, at en del arbejdsmedicinere aktivt har forsøgt at ”undgå stillingtagen i forhold til undersøgelser og forskning på kviksølvområdet”.

 

Det har fået HK/Privat til at rette en skarp kritik mod de arbejdsmedicinske klinikkers rolle i fremtidens sundhedsvæsen.

 

Det arbejdsmedicinske speciale omhandler sammenhænge mellem udefra kommende miljøpåvirkninger og sundhedstilstanden hos individer og grupper i befolkningen. Det primære i specialet er eksponerings- og årsagsvurderingen, som gennemføres ved integreret anvendelse af lægefaglig, toksikologisk, tekniskhygiejnisk, epidemiologisk og samfundsvidenskabelig viden.

 

Speciallæger i arbejdsmedicin har til opgave at vurdere og udrede de i Danmark forekommende arbejdsbetingede lidelser, men skal også kunne afgøre hvornår et sygdomsbillede ikke er forårsaget af miljømæssige forhold, jf. Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i arbejdsmedicin, 2007. 

 

Arbejdsmedicinernes øvrige opgaver er bl.a. at informere arbejdspladserne om forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer og i samarbejde med Arbejdstilsynet at forsøge at forbedre arbejdsmiljøet.

 

De arbejdsmedicinske klinikkers evne til i fremtiden at varetage ovennævnte opgaver i forbindelse med hidtil ukendte arbejdsmæssige problematikker betvivles af HK/Privat, der i sin henvendelse udtrykker mistillid til arbejdsmedicinernes faglige ekspertise og arbejdsmetoder i kviksølvsagen.

 

I den forbindelse må jeg fastholde, at det er en lægefaglig vurdering, hvilke procedurer der bør følges, og hvilke undersøgelser der skal foretages i udredningen af tandklinikassistenterne.  Jeg kan derfor ikke kommentere HK/Privats kritik af de arbejdsmedicinske klinikkers behandling af klinikassistenternes sager.

 

Beskæftigelsesministeren har oplyst følgende i anledning af spørgsmålet:

 

”Med hensyn til den såkaldte kviksølvsag, som der henvises til i spørgsmålet, kan det oplyses, at jeg i februar 2006 med opbakning fra HK og Dansk Tandlægeforening iværksatte en 5-trins handlingsplan, for at få et godt og videnskabeligt overblik over området. Handlingsplanen indeholder:

 

1. Et fælles-nordisk ekspertmøde

Formålet er at opnå en videnskabelig status for den eksisterende viden på området og undersøge mulighederne for et fælles-nordisk samarbejde.

 

2. En uvildig gennemgang af litteraturen på området

Formålet er at skabe et samlet overblik over den eksisterende viden på området både nationalt og internationalt.

 

3. En epidemiologisk undersøgelse

Formålet er via registre at undersøge forekomsten af sygdom hos personer, der via deres job er eller har været udsat for kviksølv.

 

4. En klinisk undersøgelse

Formålet er at undersøge visse symptomer og sygdomme hos en udvalgt gruppe af tandklinikassistenter, som arbejdede før 1985.

 

5. Et målrettet undersøgelsesprogram

Formålet er at undersøge klinikassistenter for symptomer og sygdomme, som forekommer oftere hos den faggruppe end hos andre, og som kan skyldes, at de har arbejdet med kviksølv.

 

Der er nedsat en følgegruppe bestående af embedsmænd fra Beskæftigelsesministeriet og de relevante organisationer til at følge arbejdet med planen. Status er, at del 1 og 2 er afsluttet, og del 3 forventes at foreligge november 2008. Herefter forventer jeg, at vi har et godt grundlag for at beslutte, hvad der videre skal ske.

 

Jeg vil orientere udvalget, når resultatet af del 3 foreligger.”

 

Desuden kan oplyses, at Arbejdsskadestyrelsen i samråd med Erhvervssygdomsudvalget i 2006 som 2. trin i handlingsplanen fik udarbejdet en uvildig gennemgang af den eksisterende litteratur på kviksølvområdet. På baggrund af denne gennemgang konkluderes, at der ikke på nuværende tidspunkt er tilstrækkelig evidens for, at der eksisterer en sammenhæng mellem lav dosis metallisk kviksølv ved tandplejearbejde og forskellige sygdomme og gener. Arbejdsskadestyrelsen ser på de konkrete sager igen, når resultaterne af den epidemiologiske undersøgelse (del 3) foreligger.