Dato:            10. december 2007

Kontor:         Sundhedspolitisk kt.

J.nr.:             2007-1519-26

Sagsbeh.:   enr

Fil-navn:       SUU alm. del 16, besvarelse

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 16 (Alm. del), som Sundhedsudvalget har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 30. november 2007

 

Spørgsmål 16:

"Er ministeren bekendt med, om man i Danmark har samme problemer som på en række britiske hospitaler, hvor muslimske lægestuderende har nægtet at modtage undervisning og eksamensspørgsmål i alkoholrelaterede sygdomme og kønssygdomme, fordi det strider mod deres religion, jf. vedlagte artikel fra JP.dk den 7. oktober 2007 ”Muslimske studerende vil ikke lære om kønssygdomme”?"

 

Svar:

Jeg er ikke bekendt med, at der på danske sygehuse har været sager, hvor lægestuderende har nægtet at modtage undervisning med henvisning til deres religion. Jeg har derfor ikke grund til at tro, at situationer som beskrevet i artiklen finder sted på danske sygehuse.

 

Jeg kan tillige oplyse, at alle borgere i Danmark har lige rettigheder og pligter, uanset religiøs opfattelse. De samme saglige krav til lægeuddannelsen gælder derfor også, uanset den lægestuderendes religiøse baggrund.

 

Jeg kan for god ordens skyld tilføje, at spørgsmål om lægestudiets indhold henhører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.