Dato:            11. februar 2008

Kontor:         Regional sundhed

J.nr.:             2008-12140-285

Sagsbeh.:   jli

Fil-navn:       Dokument 2

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 158 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til ministeren for sund­hed og forebyggelse den 22. januar 2008

 

Spørgsmål 158:

"Hvad er begrundelsen for, at diagnosen ME/CFS – kronisk træthedssyndrom i Danmark er blevet underlagt det psykiatriske område, i stedet for det somatiske i lyset af, at den af WHO er diagnosticeret som en somatisk sygdom?”

 

Svar:

Jeg har til brug for min besvarelse indhentet en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, som jeg henholder mig til.

 

Sundhedsstyrelsen oplyser, ”at kronisk træthedssyndrom i Danmark ikke er lagt ind under det psykiatriske område eller et bestemt lægeligt speciale. Hvis der i Danmark bliver efterspurgt en kode for kronisk træthedssyndrom, vil koden blive placeret i kapitlet for neurologiske lidelser, som det er tilfældet i WHO’s International Statistical Classification of Diseases and Health Related Problems, Tenth Revision (ICD-10).”