Dato:            1. februar 2008

Kontor:         Retsstillings- og internationalt kt.

J.nr.:             2008-14320-212

Sagsbeh.:   lpe

 

 


Besvarelse af spørgsmål 153 (alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til ministeren for sundhed og forebyggelse den 18. januar 2008

 

Spørgsmål 153:

"Vil ministeren redegøre for, hvorfor stort set ingen behandles for hepatitis C i Danmark i dag?"

 

Svar:

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har anmodet Sundhedsstyrelsen om en udtalelse til brug for besvarelsen. Styrelsen har udtalt følgende:

 

”Det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggelse mod viral hepatitis, juni 2002, at mulighederne for behandling af kronisk hepatitis C er blevet bedre, og at det er vigtigt at undersøge for hepatitis C ved anamnetisk mistanke med henblik på henvisning til specialafdeling. Dette gælder uafhængig af smittemåde og er flere gange understreget i EPI-NYT.

 

Behandling kræver, at smitte er påvist (blodprøveundersøgelse) samt at behandling er medicinsk velbegrundet (specialistopgave). Endvidere er behandlingen forbundet med en del også alvorlige bivirkninger. Endelig er helbredelseseffekten af behandlingen varierende, bl.a. afhængig af typen af pågældende hepatitis C virus. 

 

De fleste patienter med hepatitis C er smittet ved stofmisbrug – blandt smittede med kendt smitte er 85% smittet ved stofmisbrug i 2006 – og stofmisbrugere har ofte en række andre belastende problemer (psykiske, sociale, medicinske). 

 

Sundhedsstyrelsen er imidlertid af den opfattelse, at der er behov for at øge behandlingsindsatsen begrundet i det store antal udiagnosticerede stofmisbrugere, sygdommenes alvorlige karakter samt det forhold, at der nu findes rimelige medicinske behandlingstilbud. Endvidere er der også nu erfaringer for succes med antiviral behandling hos stofmisbrugere, når denne varetages sammen med massiv pædagogisk og sundhedsfaglig støtte. Dette gælder også stofmisbrugere i stabil behandling for misbrug.

 

Følgende initiativer er derfor iværksat:

 

1.        Sundhedsstyrelsen har i august 2007 offentliggjort: ”National handlingsplan til forebyggelse af hepatitis C blandt stofmisbrugere.” Af denne fremgÃ¥r, at Sundhedsstyrelsen af nye initiativer anbefaler, at kommunerne dels sikrer, at alle stofmisbrugere ved indskrivning samt 1 x Ã¥rligt tilbydes blodprøveundersøgelse for bl.a. hepatitis C, dels indgÃ¥r aftaler, sÃ¥ hepatitis C - smittede hurtigt kan henvises til specialafdeling med henblik bl.a. pÃ¥ stillingtagen til behandling. Endelig fremgÃ¥r ogsÃ¥, at kommunerne fremover skal indberette indsatsen. MÃ¥den mv., at sidstnævnte skal foregÃ¥ pÃ¥, er pt. under nærmere overvejelse i Sundhedsstyrelsen.

2.        I overensstemmelse med ovennævnte handlingsplan og i erkendelse af, at hÃ¥ndtering af virale infektioner hos stofmisbrugere er en vanskelig opgave, bÃ¥de pÃ¥ grund af den relative høje kompleksitet i disse sygdomme, men ogsÃ¥ pÃ¥ grund af stofmisbrugernes ofte komplekse problemstillinger, og ikke mindst ogsÃ¥ pÃ¥ grund af store forskelle i den faglige baggrund hos lægerne, der varetager stofmisbrugsbehandlingen - har Sundhedsstyrelsen udarbejdet: Vejledning om den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling. Denne vejledning skal medvirke til at nedbringe sygeligheden og dødeligheden blandt stofmisbrugere ved at sikre en ensartet og acceptabel kvalitet i de væsentligste lægelige kerneydelser. Vejledningen har været i høring og afventer aktuelt DUT-forhandlinger.

 

Der henvises i øvrigt til besvarelse af spørgsmål 157.”

 

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens udtalelse, idet jeg med hensyn til de af Sundhedsstyrelsen fremhævede initiativer supplerende skal oplyse, at de begge udspringer af de særlige aftaler, som regeringen og forligspartierne har indgået på narkotikaområdet i forbindelse med satspuljeaftalerne for 2004 og 2006.