Besvarelse af spørgsmål nr. 135 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til ministeren for sundhed og forebyggelse den 15. januar 2008

 

Spørgsmål 135:

"Kan ministeren be- eller afkræfte, at der ikke er et automatisk og obligatorisk tilbud til voldtægtsofre, herunder unge piger, om terapeutisk behandling efter den traumatiserende oplevelse en voldtægt er, og agter ministeren i afkræftende fald at gøre tilbud om terapeutisk støtte til voldtægtsofre obligatorisk, jf. Nyhedsavisens artikel den 2. oktober 2007: "Hvert sjette voldtægtsoffer er under 16 år"?"

 

Svar:

Personer, der inden de fyldte 18 år, har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb, er omfattet af bekendtgørelse om tilskud til psykologbehandling i praksissektoren for særligt udsatte grupper (bekendtgørelse nr. 1185 af 28. november 2006). Alle personer, der har været udsat for f.eks. voldtægt og som opfylder kriterierne herfor i bekendtgørelsen, har således krav på at modtage støtte til psykologbehandling i henhold til disse regler. Det er op til den enkelte selv at vurdere, hvorvidt vedkommende vil gøre brug af denne ordning.  Der ydes tilskud for indtil 12 konsultationer pr. behandlingsbeløb for de personer, som er omfattet af bekendtgørelsen.

 

Der er endvidere mulighed for at søge behandling gennem egen læge og evt. i det psykiatriske behandlingssystem. I sundhedsvæsenet er der således mulighed for efter henvisning at blive behandlet vederlagsfrit i det psykiatriske sygehusvæsen og i distriktspsykiatrien. Det beror således også på en konkret sundhedsfaglig vurdering, om der er indikation for, at patienter, der har været ofre for f.eks. voldtægt, skal henvises til videre behandling hos f.eks. en psykiater eller psykolog.

 

Jeg kan endvidere oplyse, at der som led i aftalen om satspuljen for 2005 blev afsat 5 mio. kr. årligt i perioden 2006-2008 til videreførelse af Center for Voldtægtsofre på Rigshospitalet. Efter aftale med satspuljepartierne er bevillingen for 2007 og 2008 delt mellem Center for Voldtægtsofre på Rigshospitalet og Center for Voldtægtsofre på Århus Sygehus.

 

Ud over at modtage og behandle voldtægts- og voldsofre udfører centrene en række opgaver på centralt plan, herunder udarbejdelse af standardiserede materialer og procedurer for modtagelse, undersøgelse og behandling af voldtægtsofre samt undervisning af sundhedsfagligt personale.

 

Der blev ved aftalen om satspuljen for 2005 desuden afsat 2 mio. kr. årligt i perioden 2005-2008 til videreførelse af Center for Seksuelt Misbrug af Børn, som blev oprettet i 2001. Centeret, der er placeret på Juliane Marie Centeret, Rigshospitalet, har en landsdækkende modtagefunktion til undersøgelser af børn, og centeret indsamler viden, forsker i behandling af børn og rådgiver myndigheder. Centeret foretager lægelige undersøgelser, psykosocial førstehjælp, afklaring af behov for behandling, indledning af behandling samt formidling af kontakt til især de sociale myndigheder med forslag til videre foranstaltninger som f.eks. psykologhjælp.  Desuden kan der foretages retsmedicinske undersøgelser på børneafdelingen assisteret af en børnesygeplejerske.

 

Jeg har endvidere anmodet Socialministeriet om et bidrag til besvarelsen. Socialministeriet anfører følgende:

 

”Kommunalbestyrelsen skal ifølge servicelovens § 11 sørge for, at forældre med børn og unge eller andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung, kan få en gratis familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til ved opsøgende arbejde at tilbyde denne rådgivning til enhver, som på grund af særlige forhold må antages at have behov for det.

 

Tilsvarende skal kommunalbestyrelsen, ifølge § 12, sørge for tilbud om gratis rådgivning til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet skal også omfatte opsøgende arbejde.

 

Støtte efter serviceloven ydes generelt på grundlag af modtagerens konkrete behov, baseret på baggrund af den pågældendes funktionsevne. Støtte ydes uanset årsagen til behovet. Kommunerne har generelt pligt til at give borgerne den støtte de har behov for.

 

Efter servicelovens at § 85 ydes hjælp, omsorg eller støtte til personer, der har behov herfor bl.a. på grund af særlige sociale problemer. Efter § 102, som er et supplement til § 85, har kommunerne mulighed for at give tilbud af behandlingsmæssig karakter bl.a. til borgere med særlige sociale problemer. Tilbuddet gives når det er nødvendigt med henblik på bl.a. at bevare eller forbedre borgerens sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning.

 

Når det gælder børn og unge, herunder unge piger, har kommunerne efter servicelovens § 52 pligt til at træffe afgørelse om familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer, når det anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs behov, såfremt der er samtykke fra forældremyndighedsindehaveren.  

 

Hvad angår børn og unge har kommunen efter servicelovens § 52 pligt til at træffe afgørelser om støtte til børn eller unge, når det er af væsentlig betydning for barnet eller den unge særlige behov for støtte. Støtten efter § 52 kan fx bestå i psykologbehandling, tildeling af kontaktperson mv.

 

Endelig skal nævnes SISO, som er et landsdækkende videnscenter for Sociale Indsatser ved Seksuelle Overgreb mod børn. Udover at lave vidensopsamling, undervisningsmateriale og inspirationskatalog til kommuner og fagfolk, der beskæftiger sig med børn og unge, har SISO også en telefonrådgivning hvor såvel fagpersoner som børn, forældre og pårørende kan ringe og drøfte bekymringer, tvivl, mistanke eller konkrete tilfælde af seksuelle overgreb mod børn.”