Dato:            4. februar 2008 

Kontor:         Regional sundhed

J.nr.              2008-12140-283

Sagsbeh.:   LCH

Fil-navn:       Dokument 3

 


 

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 115 (Alm. del), som Folketinget, Sundhedsudvalget har stillet til ministeren for sundhed og forebyggelse den 8. januar 2008

 

Spørgsmål 115:

"Ministeren bedes redegøre for, hvordan man sikrer relevant behandling af psykisk syge indvandrere/flygtninge og 2. og 3. generationsindvandrere og herunder oplyse hvilke særlige tilbud, der retter sig imod disse grupper."

 

Svar:

Jeg har bedt Videnscenter for Transkulturel Psykiatri om at bidrage til besvarelsen, og kan på den baggrund oplyse følgende:

 

Alle uanset etnisk tilhørsforhold og baggrund skal have lige adgang til psykiatrisk behandling. På de psykiatriske afdelinger vil indvandrere/flygtninge og 2. og 3. generationsindvandrere derfor som udgangspunkt blive behandlet på lige fod med personer af dansk oprindelse.

 

Det daværende Indenrigs – og Sundhedsministerium bevilgede midler til en landsdækkende registerundersøgelse af indvandrere og flygtninges brug af psykiatrisk service. Undersøgelsen blev udført af Videnscenter for Transkulturel Psykiatri i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed, og rapporten blev fremsendt til ministeriet, Sundhedsudvalget samt til Udvalget for Udlændinge og Integrationspolitik "Etniske forskelle i kontaktmønstret til det danske psykiatriske behandlingssystem - et registerbaseret studie" i 2007.

 

Undersøgelsen viser klart, at personer med indvandrerbaggrund og disses umiddelbare efterkommere bruger det offentlige psykiatriske behandlingstilbud, og de anvender det på linie med personer af dansk baggrund. Det fremgår dog også, at personer med indvandrer- eller flygtningebaggrund oftere er i kontakt med det psykiatriske system end personer med dansk baggrund. Denne hyppigere kontakt inden for gruppen af indvandrere/flygtninge og disses efterkommere gælder især inden for visse diagnosegrupper.

 

Undersøgelsen giver et billede af forholdene i 2003, men kan ikke sige noget om årsagerne til forskellene mellem danskers og indvandrergruppers kontakter til psykiatrien.

 

Visse grupper - det gælder især personer med flygtningebaggrund – har været udsat for traumatiske begivenheder såsom forfølgelse, tortur og krig. Behandlingen af konsekvenserne af disse traumer kræver ofte særlige tiltag. Der er derfor oprettet en række institutioner, der tilgodeser behandling af de psykiske følgevirkninger. Det organisatoriske tilhørsforhold for disse institutioner varierer regionalt. Behandlingskapaciteten er dog langt fra tilstrækkelig, og der er flere steder lange ventetider.

 

Der er også regionalt etableret andre tiltag for at tilgodese behandlingen af indvandrere/flygtninge med psykiske lidelser. På Bornholm er der fx etableret et telepsykiatrisk tilbud og lokalpsykiatrien i Århus har etableret et psykoedukativt tilbud til kvinder med anden etnisk baggrund. 

 

I relation til behandlingskapacitet og ventetider, kan jeg i øvrigt oplyse, at regeringen i de kommende satspuljeforhandlinger vil søge partiernes tilslutning til, at der afsættes flere midler til udbygning af kapaciteten på området.