Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

EPI/ J.nr. 2008-185

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 16. januar 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 2. januar 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 82 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 82:

 

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Seniorrådet i Brøndby vedrørende diæter til medlemmer af ældreråd, jf. alm. del - bilag 59.”

 

 

Svar:

 

Reglerne i de sociale pensionslove er indrettet sÃ¥dan, at ogsÃ¥ skattepligtige indkomster i form af vederlag, diæter mv. indgÃ¥r i indtægtsgrundlaget for beregning af bl.a. folke- og førtidspension. Tilsvarende gælder for reglerne om boligstøtte. Principperne for fastsættelsen af reglerne om opgørelse af indtægtsgrundlaget har været, at henholde sig i videst muligt omfang til reglerne om opgørelse af den skattepligtige indkomst.

 

Begrundelsen for at det er hele den skattepligtige indkomst, der indgår er, at pension er en forsørgelsesydelse, der målrettes i forhold til pensionistens behov. Dette princip finder jeg helt rimeligt – også i de tilfælde, hvor indkomsten skyldes arbejde, der varetages som led i et borgerligt ombud.

 

Det bemærkes, at der både ved beregning af social pension og boligstøtte er mulighed for at have en vis supplerende indtægt, før indtægten påvirker boligstøtten eller den sociale pension. Jeg kan fx nævne, at en enlig folkepensionist kan have en indtægt ved personligt arbejde på 259.700 kr. årlig, før grundbeløbet bliver nedsat, at pensionstillægget bliver nedsat ved supplerende indtægter på 57.300 kr. årlig, og at de øvrige tillæg påbegyndes nedsat ved årlig supplerende indtægter på 16.600 kr. (2008-tal).

 

Endelig vil jeg nævne - som det også fremgår af regeringsgrundlaget - at regeringen vil indføre et ekstra bundfradrag på 30.000 kr. for folkepensionisters arbejdsindkomst ved beregningen af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg og den personlige tillægsprocent, der regulerer størrelsen af helbredstillæg, varmetillæg og supplerende pensionsydelse. Gennemførelsen af dette forslag vil betyde, at folkepensionister har mulighed for at have en væsentlig større arbejdsindkomst – herunder i form af vederlag og diæter mv. - uden at folkepensionen nedsættes. 

 

Det er min opfattelse, at det er rimeligt, at skattepligtig indkomst behandles ensartet for alle pensionister, og at reglerne om indtægtsregulering ikke bør afskrække pensionister fra at deltage i politisk arbejde.

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Bent Nielsen