Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

MBN/ J.nr. 2007-6919

Folketingets Socialudvalg

 

 

Dato: 9. januar 2008

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 18. december 2007 følger hermed velfærdsministerens svar på spørgsmål nr. 74 (SOU Alm. del).

 

­

 

Spørgsmål nr. 74:

 

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 12. december 2007 fra Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud vedrørende en styrket indsats for at sikre forholdene for anbragte børn og unge”

 

Svar:

 

Jeg deler LOS’ interesse i en kontinuerlig indsats for at sikre forholdene for anbragte børn og unge.

 

Det indebærer, at kommunerne skal leve op til deres forpligtelse til at føre tilsyn både med de anbragte børn og med anbringelsesstederne – såvel private som offentlige.

 

Netop med henblik på at drøfte evt. problemstillinger omkring tilsyn har jeg for nylig indkaldt de centrale aktører på området, dvs. Landsforeningen for Opholdssteder (LOS), KL, Socialchefforeningen samt Børne- og Kulturchefforeningen til møde for at drøfte udfordringerne på tilsynsområdet. Mødet finder sted den 15. januar 2008.

 

Derudover kan jeg oplyse om, at Ankestyrelsen i foråret 2008 vil gentage en undersøgelse fra foråret 2007 af tilsynet med voksenområdet. Undersøgelsen omfatter i år også børneområdet og dermed kommunernes generelle tilsyn med opholdssteder. Den nærmere udformning af undersøgelsen vil blive drøftet med parterne, herunder KL.

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Nina Eg Hansen