Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

HBM/ J.nr. 2007-6913

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato:  20. december 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 13. december 2007 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 71 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 71:

”I forlængelse af ministerens mundtlige svar på S 128 bedes ministeren dokumentere sin påstand om, at de fattigste i Danmark, herunder de der er ramt af starthjælp, kontanthjælpsloft mv., har fået en større disponibel indkomst under denne regering.”

 

Svar:

I min besvarelse af S 128 nævnte jeg, at for lavindkomstgruppen som sådan har den disponible indkomst været stigende i årene frem til 2004. Dokumentation for dette fremgår af Finansministeriets publikation ’Indkomstudvikling og - fordeling i Danmark’ fra 2006.

 

Følgende fremgår af publikationen: ’Den gennemsnitlige disponible indkomst i lavindkomstgruppen vokser mere eller lige så meget som i resten af befolkningen. Siden 1983 er gennemsnitsindkomsten i lavindkomstgruppen med indkomster under 50 pct. af medianindkomsten vokset mere end den gennemsnitlige indkomst i hele befolkningen’, se også tabel 8 nedenfor.

 


Tabel 8

Udvikling i gennemsnitlig indkomst for personer i lavindkomstgruppen, 1983-2004

 

 

 

Gnst. disponibel indkomst i 2004

Gnst. årlig vækst i realindkomst

 

 

 

 

83-94

94-00

00-04

83-04

03-04

 

 

 

1.000 kr.

Pct.

 

 

Indkomst < 50 pct. af medianindk.

49

1,4

3,4

1,8

2,1

12,4

 

 

Indkomst < 60 pct. af medianindk.

69

1,0

3,0

1,6

1,6

7,7

 

 

Hele befolkningen

171

1,1

2,0

1,8

1,6

4,4

 

 

 

Kilde:  Lovmodelberegninger på basis af stikprøver på 33,3 pct. af befolkningen (før 1993 3,3 pct.).

 

 

 

Det fremgår endvidere, at ’De samme personer er typisk kun i lavindkomstgruppen i kort tid, og relativt få personer er i lavindkomstgruppen gennem mange år. Mobiliteten afspejler en stor gennemsnitlig indkomstfremgang for de personer, der er i lavindkomstgruppen i et givet år. De personer, der var i lavindkomstgruppen i 2003, har således eksempelvis haft en gennemsnitlig realindkomstfremgang på over 90 pct. fra 2003 til 2004.’

 

Udviklingen i disponibel indkomst for lavindkomstgruppen siger således ikke nødvendigvis noget om udviklingen i disponibel indkomst for den enkelte borger, der eksempelvis bliver omfattet af loftet over kontanthjælpen. Her er det vigtigt at erindre, at ydelsessystemet er i dag indrettet, så det kan betale sig at arbejde. Ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet er 18.000 af de svageste kontanthjælpsmodtagere blevet selvforsørgende siden 2004, hvilket normalt også vil være ensbetydende med, at de har haft en indkomstfremgang.

 

 

Karen Jespersen

 

/ Bent Nielsen