Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Dato: 4. januar 2008
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 13. december 2007 følger hermed velfærdsministerens svar på spørgsmål nr. 67 (SOU Alm. del).
Â
â€Har ministeren noget indtryk af, om de nye tiltag med ansættelse af koordinator, inddragelse af familier og bedre uddannelser har givet ungdomssanktionen det tiltrængte løft?â€
Svar:
Loven er først trådt i kraft d. 1. august 2007, og det er endnu for tidligt at sige noget om, hvorvidt de nye tiltag har givet ungdomssanktionen det tiltrængte løft.
Jeg kan imidlertid oplyse, at de første kurser for koordinatorerne har været afholdt i henholdsvis oktober og december måned. Der er planlagt 5 kurser i 2008. Kurset understøttes af en håndbog til koordinatorer og sagsbehandlere. Endvidere er der afholdt et kursus for sagsbehandlere i november måned.
Det fulde udbytte af den nye styrkede indsats vil først kunne ses efter 2 år, når de første unge i ungdomssanktionen har været igennem et helt ungdomssanktionsforløb med koordinatorer, inddragelse af familien i hele forløbet og fokus på uddannelse. Den styrkede indsats vil blive evalueret, når de første unge har været gennem det samlede forløb.
Karen Jespersen