Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 4. januar 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 13. december 2007 følger hermed velfærdsministerens svar på spørgsmål nr. 63 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 63:

 

”Det fremgår af Ugebrevets A4 i uge 40, 2007, at kriminel adfærd desværre grundlægges meget tidligt i børns liv, og at den sociale arv slår voldsomt igennem. Hvilke konkrete initiativer vil ministeren tage her og nu for at undgå, at unge kommer ud i kriminalitet, og hvilke initiativer kan forventes på længere sigt for at lave en bedre forebyggende indsats over for udsatte unge?”

 

 

Svar:

 

Jeg er netop ved at igangsætte et projekt om forebyggelse af kriminalitet blandt unge under 15 år. Formålet med projektet er at hindre, at unge førstegangskriminelle udvikler sig til hårde kriminelle. Projektet, som skal foregå i 5-7 kommuner, skal afdække, hvor mange unge under 15 år der begår kriminalitet i de deltagende kommuner, hvad de bagvedliggende årsager er, og hvilken indsats kommunerne iværksætter over for disse primært førstegangskriminelle unge.

 

Endvidere er der foretaget en kortlægning af kriminalitetsforebyggende indsatser over for unge kriminelle primært fra etniske minoriteter, der er evaluerede med gode resultater. De indsatser, som har opnået de bedste resultater, beskrives i et idékatalog og følges op af en ansøgningspulje, hvor kommuner og andre kan søge midler til kriminalitetsforebyggende indsatser, som især retter sig mod kriminalitetstruede unge under 15 år fra etniske minoriteter. Ansøgningspuljen meldes ud i starten af 2008.

 

Der er allerede taget en del initiativer, som på længere sigt forventes at forebygge kriminaliteten.

 

En del af initiativerne retter sig mod forældrene.

 

De forebyggende forældrekurser, som retter sig mod potentielle forældre med voldelige tendenser, skal forebygge at forældrene opdrager deres børn med vold. Der er udviklet en model for afvikling af kurset, og kommunerne har fået tilbud om uddannelse af personale, som kan forestå kurserne, ligesom der er afsat midler, som kommunerne kan søge for at få dækket udgifter i forbindelse med afholdelse af kurserne.

 

For at styrke forældrenes ansvar over for deres børn og hermed bl.a. forebygge at unge begår kriminalitet, har kommunen siden 1. juli 2006 kunnet pålægge forældrene at påtage sig et ansvar for at deres børn og evt. pålægge dem at deltage i et forældreprogram. For bl.a. at forebygge kriminalitet kan forældrene blive pålagt at sikre, at deres barn møder op i skolen, at barnet deltager i en fritidsaktivitet og er hjemme på et nærmere bestemt tidspunkt om dagen. Hvis ikke forældrene følger pålægget, kan kommunen gøre indgreb i børnefamilieydelsen.

 

Herudover er der igangsat forsøg med afprøvning af forskellige metoder, som retter sig mod familier med børn, der har adfærdsproblemer.

Den ene af metoderne er Parent Management Training (PMT). PMT bruges til familier med børn fra 4 til 12 Ã¥r med udtalte eller begyndende adfærdsproblemer. Metoden bygger pÃ¥ en aktiv involvering af forældrene og handler om at ændre adfærdsmønstre, sÃ¥ledes at den negative udvikling i familien stoppes. PMT-metoden kan benyttes sÃ¥vel i forhold til den enkelte familie som i mere gruppebaserede sammenhænge (f.eks. skole og daginstitution).

En anden metode er Multisystemisk terapi (MST), som er et behandlingstilbud til unge mellem 12 og 17 Ã¥r, der har alvorlige adfærdsproblemer. Det kan være pjækkeri fra skole, kriminalitet, misbrug, aggressivitet, trusler eller lignende. De unge omgÃ¥s ofte venner, der ogsÃ¥ har adfærdsproblemer. Sammen kommer de til at holde hinanden fast i og ofte forværre en negativ adfærd, der fÃ¥r indflydelse pÃ¥ de unges muligheder for at færdiggøre deres skolegang. Mange vil derfor droppe ud af uddannelsessystemet og dermed begrænse deres egne muligheder for læring og udvikling.

En tredje metode er Multidimensional Treatment Foster Care (MTFC ), som er et behandlingsprogram for unge i alderen 12 – 17 år, der har svære adfærdsmæssige problemer, og som f.eks. har været involveret i kriminalitet eller misbrug. Programmet henvender sig til de mest adfærdsvanskelige unge, som står umiddelbart overfor en anbringelse på institution, i plejefamilie eller lignende. Behandlingen indledes med en midlertidig anbringelse af den unge i en plejefamilie.

Alle metoderne er evidensbaserede, og på længere sigt vil de kunne bruges i alle kommuner til at lave en bedre forebyggende indsats over for udsatte børn og unge.

På længere sigt, mener jeg, at det er nødvendigt at arbejde med, hvordan man allerede på et tidligt tidspunkt kan få øje på børn, som senere i opvæksten har risiko for at udvikle sig til fx kriminelle unge. I den forbindelse vil det være nødvendigt med en flerstrenget indsats. Det drejer sig dels om at sikre pædagoger og lærere redskaber til tidligt at kunne opspore/identificere børn med problemer i hhv. dagtilbud og de yngste klasser, dels om at udvikle redskaber til brug for ”den gode underretning”, dels om at skaffe dokumentation for kommunernes praksis med håndtering af underretninger om børns trivsel (herunder best practise), samt dokumentation for, hvorvidt kommunerne både kan og bør sætte tidligere ind, end de gør i dag.

 

 

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Nina Eg Hansen