Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 20. december 2007

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 13. december 2007 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 61 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 61:

 

”Finder ministeren det rimeligt, at pensionister, som udnævnes til valgtilforordnede i forbindelse med valget den 13. november 2007, skal miste en del af deres sociale pension, fordi de får udbetalt et mindre vederlag på omkring 730 kroner for opgaven, der er borgerligt ombud, og som de derfor ikke kan sige nej til at udføre? ”

 

 

Svar:

 

Reglerne i de sociale pensionslove er indrettet sÃ¥dan, at ogsÃ¥ skattepligtige indkomster i form af vederlag, diæter mv. indgÃ¥r i indtægtsgrundlaget for beregning af bl.a. folke- og førtidspension. Tilsvarende gælder for reglerne om boligstøtte. Principperne for fastsættelsen af reglerne om opgørelse af indtægtsgrundlaget har været, at henholde sig i videst muligt omfang til reglerne om opgørelse af den skattepligtige indkomst.

 

Begrundelsen for at det er hele den skattepligtige indkomst, der indgår er, at pension er en forsørgelsesydelse, der målrettes i forhold til pensionistens behov. Dette princip finder jeg helt rimeligt – også i de tilfælde, hvor indkomsten skyldes arbejde, der varetages som led i et borgerligt ombud.

 

Det bemærkes, at der både ved beregning af social pension og boligstøtte er mulighed for at have en vis supplerende indtægt, før indtægten påvirker boligstøtten eller den sociale pension. Jeg kan fx nævne, at en enlig folkepensionist kan have en indtægt ved personligt arbejde på 252.400 kr. årlig, før grundbeløbet bliver nedsat, at pensionstillægget bliver nedsat ved supplerende indtægter på 55.700 kr. årlig, og at de øvrige tillæg påbegyndes nedsat ved årlig supplerende indtægter på 16.100 kr. (2007-tal). En supplerende indtægt på 730 kr. vil således kun påvirke folkepensionens størrelse, hvis pensionisten i øvrigt har supplerende indkomst, der nærmer sig eller overstiger de gældende fradragsbeløb, og som ikke samtidig er så betydelige, at de enkelte pensionsdele allerede er bortreguleret.  

 

Endelig vil jeg nævne - som det også fremgår af regeringsgrundlaget - at regeringen vil indføre et ekstra bundfradrag på 30.000 kr. for folkepensionisters arbejdsindkomst ved beregningen af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg og den personlige tillægsprocent, der regulerer størrelsen af helbredstillæg, varmetillæg og supplerende pensionsydelse. Gennemførelsen af dette forslag vil betyde, at folkepensionister har mulighed for at have en væsentlig større arbejdsindkomst – herunder i form af vederlag og diæter mv. - uden at folkepensionen nedsættes. 

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Bent Nielsen