Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 23. januar 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 13. december 2007 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 55 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 55:

 

”Ministeren bedes oplyse, hvilke forøgelser af de kommunale udgifter til ældreområdet Ældrepakken har været årsag til. Gerne opdelt på kommuner. Der tænkes specielt på fritvalgsordningerne.”

 

 

Svar:

 

Med vedtagelsen af Ældrepakken satte regeringen de ældre i centrum for indsatsen. Ældrepakken indeholder udover frit leverandørvalg en række elementer, der alle bidrager til dette, f.eks. bedre retssikkerhed i form af erstatningshjælp, øgede valgmuligheder på boligområdet, og mulighed for at ægtefæller kan blive sammen, også når den ene bliver meget plejekrævende og skal på plejehjem.

 

Regeringen har fra og med 2002 tilført 500 mio. kr. om Ã¥ret til den kommunale indsats pÃ¥ ældreomrÃ¥det. Ældrepakken er finansieret ved et ekstra varigt bloktilskud til kommunerne. Bloktilskudsforhøjelsen fordeles mellem kommunerne efter en særlig demografisk nøgle og er ikke øremærket til formÃ¥let. En undersøgelse af udgiftsvæksten pÃ¥ ældreomrÃ¥det gennemført i 2004 viste, at merudgiften til udvikling og omstilling i forbindelse med indførelsen af frit valg beløb sig til ca. 127 mio. kr. (pl-04).

 

Ældrepakkens effekt pÃ¥ de kommunale ældreudgifter fremgÃ¥r af opgørelsen af udgifterne til over 67-Ã¥rige, som er opgjort med udgangspunkt i de kommunale regnskaber.

 

Tabel 1. Ældreudgifter fra 2001 til 2005 i mia. kr. (pl-07)

2001 1	2002	2003	2004	2005 2
29,3	29,6	29,6	30,0	30,1

[1] Udgiftstal for 2001 er korrigeret nedad på baggrund af konteringsoplysninger fra kommunerne.

2 Regnskabstal for 2005 er korrigeret ned med 230 mio. kr.  på grund af ændrede momsregler fra 2004 til 2005

Anm. Udgifterne til ældreområdet er delvist baseret på en fordelingsnøgle mellem handicap- og ældreudgifter.

 

Der blev sÃ¥ledes anvendt i alt ca. 800 mio. kr. mere i 2005 end i 2001.

 

En del af midlerne er, særligt i de første år, gået til implementering af det frie valg, herunder til omlægning af den kommunale organisation. Dette skal ses i lyset af, at det har skabt større gennemsigtighed i ældreplejen, bedre retssikkerhed for borgeren, og bedre indsigt i den kommunale økonomi.

 

Endelig skal det bemærkes, at opgørelsen af udgifter til over 67-årige ikke direkte kan aflæses af de kommunale regnskaber, men er forbundet med en række tekniske korrektioner i den angivne periode. Tallene kan således kun opgøres meningsfyldt på landsplan, hvorfor det ikke er muligt at angive kommunefordelte tal.

 

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Jakob Krogh