Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

JUB/ J.nr. 2007-5543

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

Dato: 29. januar 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 13. december 2007 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 53 og 54 (SOU Alm. del).

­

Spørgsmål nr. 53:

”Hvad er ministerens kommentar til, at psykisk sårbare unge med Aspergers syndrom eller andre udviklingsmæssige/personlighedsmæssige forstyrrelser, der opholder sig på institution og har kontanthjælp som forsørgelsesgrundlag, men også er i besiddelse af en mindre børneopsparing, kan komme til at betale for deres institutionsophold?

 

Svar:

Jeg lægger til grund for besvarelsen, at spørgsmålet omfatter unge, der er fyldt 18 år, som har ophold i længerevarende botilbud efter servicelovens § 108.

Der er fastsat regler om betaling for ophold i botilbud til længerevarende ophold i bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i forbindelse med botilbud efter § 108.

 

Kommunalbestyrelsen fastsætter betalingen for botilbuddet på grundlag af boligens omkostninger (§ 6) og husstandens indtægter (§ 7).

Med hensyn til kontanthjælp har Beskæftigelsesministeriet oplyst følgende:

 

”Kontanthjælp er det underste økonomiske sikkerhedsnet, og det er bl.a. en forudsætning for hjælp, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse. Derfor kan kommunen som udgangspunkt ikke yde kontanthjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr. for enlige og 20.000 kr. for ægtefæller. En bunden børneopsparing indgår ikke i formueberegningen.”

En formue indgår ikke i forbindelse med fastsættelse af den husstandsindkomst, der ligger til grund for beregningen af beboerbetalingen. Kommunalbestyrelsen kan derfor ikke inddrage en formue i beregningen af betalingen for et længerevarende botilbud efter servicelovens § 108. 

 

Den indkomstafhængige del af betalingen udgør 10 pct. af beboerens indkomst dog 20 pct. af indkomst over 161.300 kr. (2008-satser).

I husstandsindkomsten indgår tillæg for positiv kapitalindkomst, der anvendes ved beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7.

 

Renter af en bunden børneopsparing er skattefrie og indgår ikke i kapitalindkomsten og dermed ikke i den husstandsindkomst, som betalingen for opholdet i botilbuddet beregnes på grundlag af. Hvis den unge har positiv kapitalindkomst, der overstiger eventuelle renteudgifter, indgår nettorenteindtægten dog i kapitalindkomsten og dermed i grundlaget for beregningen af betalingen for opholdet i botilbuddet. Dette kan være (skattepligtige) renteindtægter fra opsparing anbragt i frie midler.

Som andre unge, der er flyttet hjemmefra, f.eks. til en udlejningsbolig, betaler unge med handicap for ophold i længerevarende botilbud efter servicelovens § 108.

 

Spørgsmål nr. 54:
”Vil ministeren tage initiativer, der sikrer, at gruppen af sårbare unge med Aspergers syndrom eller andre udviklingsmæssige/personlighedsmæssige forstyrrelser, som nødvendiggør, at de må opholde sig på institution og følgelig har kontanthjælp som forsørgelsesgrundlag, men også er i besiddelse af en mindre børneopsparing, ikke stilles ringere end andre unge, der ikke har behov for institutionsophold i medfør af diverse handicaps?”

 

Svar:

Jeg lægger til grund for besvarelsen, at spørgsmålet omfatter unge, der er fyldt 18 år, som har ophold i længerevarende botilbud efter servicelovens § 108.

Som andre unge, der er flyttet hjemmefra, f.eks. til en udlejningsbolig, betaler unge med handicap for ophold i længerevarende botilbud efter servicelovens § 108. Spørgsmålet giver mig derfor ikke i sig selv anledning til særlige initiativer.

I grundlaget for kommunalbestyrelsens beregning af betalingen for unges ophold i længerevarende botilbud efter servicelovens § 108 indgår formuen ikke. Det er kun positiv kapitalindkomst, f.eks. renteindtægter fra almindelige opsparingskonti, der indgår i grundlaget for beregningen af betalingen.
 

Beskæftigelsesministeriet har oplyst følgende:

 

”Der henvises til bidrag til besvarelsen af spørgsmål 53. Det kan i øvrigt tilføjes, at det ikke er hensigten, at kontanthjælp skal være en varig forsørgelse, men derimod en midlertidig hjælp. Hvis handicap eller kroniske lidelser gør det svært at arbejde eller tage en uddannelse på normale vilkår, er der andre løsninger end kontanthjælp, f.eks. revalidering eller fleksjob, som kan overvejes sammen med kommunen.”

 




Karen Jespersen

 

 

/ Frode Svendsen