Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

HHJ/ J.nr. 2008-7124

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 8. oktober 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 25. september 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 511 (SOU Alm. del) stillet af Mette Frederiksen (S).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 511:

 

”Ministeren bedes oplyse, om ministeren vil skærpe tilsynet med kommunernes overholdelse af servicelovens regler for omsorg og magtanvendelse overfor demente i forlængelse af Skanderborg kommunes beslutning om at nedlægge nattevagten på et bosted for demente og i stedet låse de demente inde om natten?”

 

 

Svar:

 

Ud over servicelovens § 151 om tilsyn, hvoraf det følger, at den kommunale myndighed skal aflægge mindst et anmeldt og et uanmeldt tilsynsbesøg årligt i plejehjem m.v., og at embedslægen skal aflægge mindst et uanmeldt tilsynsbesøg årligt, gælder der allerede i dag et skærpet tilsyn med plejehjem og plejeboliger. Dette skærpede tilsyn er hjemlet i en ændring af servicelovens § 151, som Folketinget vedtog i foråret 2007. Som udmøntning heraf er der i en bekendtgørelse bl.a. stillet skærpede krav til tilsynets indhold, tilsynsrapporterne og opfølgning på tilsyn. Desuden indeholder bekendtgørelsen et forbud imod, at kommunalbestyrelsens medlemmer kan deltage i tilsynsbesøgene.

 

Jeg har på nuværende tidspunkt ikke planer om at foreslå yderligere skærpelser af reglerne for tilsyn på plejehjem og i plejeboliger m.v.

 

 

Karen Jespersen

 

/ Jakob Krogh