Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Dato: 9. oktober 2008
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 10. september 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 498 (SOU Alm. del).
Â
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 29. august 2008 fra Krøier Service ApS, jf. SOU alm. del- bilag 414.
Svar:
Som jeg også har svaret Krøier Service ApS, så er min overordnede holdning til gæld, at det er en privat sag, og at man har et personligt ansvar for at løse de problemer, man selv har skabt. Det er dog ikke det samme som, at jeg ikke ønsker at bidrage til en løsning i forhold til socialt udsatte borgere, der har begrænsede muligheder for at få vejledning og rådgivning vedrørende deres gæld.
Jeg kan oplyse, at der i forbindelse med udmøntningen af satspuljen 2008 er afsat 16 mio.kr. til etablering af frivillig gældsrådgivning. Formålet med puljen er at hjælpe socialt udsatte borgere til at danne sig et overblik over deres gældsproblemer og motivere borgerne til at reducere deres gæld. Gældsrådgivningen udføres af frivillige med relevant faglig baggrund og viden om finansielle forhold.
Puljen til etablering af frivillig gældsrådgivning er planlagt til annoncering efteråret 2008.
Karen Jespersen