Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 8. oktober 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 8. september følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 497 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 497:

 

”Ministeren bedes redegøre for, hvordan ministeren vil sikre, at kommunerne har råd til at bygge det nødvendige antal ældre- og hjemløseboliger, herunder om kommunerne kan få dispensation i forhold til anlægsloftet, hvis de ønsker at bygge nye ældre- og hjemløseboliger.”

 

 

Svar:

 

For så vidt angår anlægsudgifter i 2008 gælder det, at den enkelte kommune kan risikere modregning, hvis kommunens anlægsudgifter i regnskabet overskrider de budgetterede anlægsudgifter for 2008. I særlige tilfælde, og hvor der ikke er omdisponeringsmuligheder, er det muligt for kommunen at opnå dispensation til at overskride det budgetterede niveau uden risiko for modregning. Jeg henviser i øvrigt til min besvarelse af KOU alm. del spørgsmål nr. 156.

 

I aftalen om kommunernes økonomi for 2009 er der aftalt en anlægsramme på 15 mia. kr. (eksklusive udgifter til kommunalt ejede ældreboliger) for kommunerne under ét. For 2009 er der ikke fastsat en økonomisk ramme for den enkelte kommune.

 

Ældreboliger bliver enten opført og drevet af almene boligorganisationer, af selvejende institutioner eller af kommunen selv. Ældreboliger finansieres efter reglerne for almene boliger. Finansieringen sker gennem en kommunal grundkapital svarende til 14 pct. af anskaffelsessummen, beboerindskud svarende til 2 pct. af anskaffelsessummen samt optagelse af realkreditlån svarende til 84 pct. af anskaffelsessummen, hvortil staten løbende yder ydelsesstøtte. Plejeboliger, som er ældreboliger med tilknyttede servicearealer, finansieres dog i 2008 og 2009 med 7 pct. kommunal grundkapital og 91 pct. realkreditlån. Staten yder således et betydeligt tilskud til opførelse af ældreboliger.

 

Uanset tilskuddet til opførelse af ældreboliger er det kommunalbestyrelsen, der beslutter i hvilket omfang, der skal opføres ældreboliger, og det er dermed en kommunal prioritering at sikre det nødvendige antal boliger til ældre. Kommunens udgifter til opførelse af ældreboliger, herunder servicearealer til plejeboliger, for såvel egne kommunale ældreboliger som øvrige ældreboliger, indgår ikke i modregningsmekanismen vedrørende 2008.

 

Der spørges endvidere til hjemløseboliger, men lovgivningen opererer ikke med begrebet hjemløseboliger. Jeg kan i stedet redegøre for andre foranstaltninger for hjemløse.

 

Kommunerne har fx mulighed for at udnytte deres anvisningsret til almene boliger for at give hjemløse tag over hovedet. Der findes endvidere botilbud til hjemløse efter § 110 i serviceloven.

 

Derudover er der siden 1999 ydet tilskud til forsøg med etablering af anderledes boliger til hjemløse og særligt udsatte grupper. Jeg kan oplyse, at der på finansloven i perioden 1999-2008 har været afsat mellem 8 – 20 mio. kr. årligt til dette formål, hvoraf halvdelen af de samlede midler er blevet finansieret af satspuljemidler og halvdelen via almindelige finanslovsbevillinger. Fra og med 2009 er forsøgsordningen gjort permanent, idet der af satspuljemidlerne årligt afsættes 12 mio. kr. (2008 pris- og lønniveau) til støtte til etablering af boliger til hjemløse og særligt udsatte grupper. Den økonomiske støtte til etablering af disse boliger gives som et engangsbeløb pr. bolig i størrelsesordenen 200-300.000 kr. afhængig af størrelse og indretning.

 

Regeringen har med ovennævnte tilskudsordning ønsket at tilskynde kommunerne til at prioritere dette område. Det er imidlertid op til den enkelte kommunalbestyrelse at træffe beslutning om etablering af boliger til hjemløse.

 

Endelige kan jeg oplyse, at regeringen har taget initiativ til en hjemløsestrategi, hvis formål er at nedbringe og på længere sigt fjerne hjemløshed i Danmark.

 

Som det fremgår af ovenstående er der forskellige modeller for etablering af boliger til hjemløse og særligt udsatte grupper, og derfor er det ikke muligt at give et konkret svar på, hvorvidt disse er omfattet af modregningsmekanismen vedrørende 2008. Men jeg kan oplyse, at hvis udgiften til etablering af disse boliger konteres som en anlægsudgift i kommunernes regnskab, vil den indgå i summen af de anlægsudgifter, der kan udløse en modregning.

 

Afslutningsvis kan jeg oplyse, at kommunerne samlet set har en robust økonomi, hvilket også skal ses i sammenhæng med aftalen om kommunernes økonomi for 2009, som giver kommunerne mulighed for at bygge det nødvendige antal boliger til hhv. ældre og hjemløse.

 

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Niels Jørgen Mau