Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 23. september 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 29. august 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 483 (SOU Alm. del) stillet af Lone Møller (S).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 483:

 

”Ministeren bedes kommentere artiklen i HK Kommunalbladet fra den 22. august 2008, "Tilbud til særlige handicapgrupper bliver dårligere", samt oplyse, om der er sikkerhed for, at borgerne får et tilbud i kommunerne, som sikrer et højt fagligt niveau.”

 

 

Svar:

 

Artiklen i HK Kommunalbladet udtrykker bekymring for afspecialisering og ringere tilbud til borgerne både på det sociale område og på specialundervisningområdet, idet flere specialiserede tilbud oplever en faldende efterspørgsel.

 

For så vidt angår det sociale område, mener jeg ikke, at faldende efterspørgsel efter konkrete sociale tilbud behøver at medføre forringelser for borgerne. Det afhænger helt af, hvilke tilbud kommunerne sætter i stedet. Jeg vil gerne understrege, at kommunalbestyrelsen har både pligten og ansvaret for at sørge for, at der er de specialiserede tilbud, som borgerne har behov for. Kommunalbestyrelsen kan opfylde sin forpligtelse ved brug af egne tilbud, andre kommuners tilbud, regionale eller private tilbud.

 

Kommunerne er forpligtede til at give borgeren det tilbud, som bedst muligt modsvarer borgerens behov, og de er forpligtede til at træffe deres afgørelse ud fra en konkret individuel vurdering i hver enkelt sag. Borgeren kan klage til det sociale nævn over kommunens afgørelse.

 

Samtidig med kommunalreformens ikrafttræden blev der gennemført en decideret forbedring af retssikkerheden på det sociale område, som blev kaldt ”den lille reform i den store”. Denne reform giver borgerne krav på at modtage oplysninger om kommunernes beslutninger om den konkrete indsats, som iværksættes, og formålet med indsatsen, når kommunen træffer afgørelse om borgerens ret til visse tilbud efter lov om social service.

 

Den lille reform i den store indebærer tillige, at borgerens ret til at klage til de sociale nævn over kommunens afgørelse også omfatter kommunens beslutning om den konkrete indsats og formålet med indsatsen.

 

Men når det er sagt, så følger jeg selvfølgelig udviklingen nøje. For det er et problem, hvis kommunerne ikke lever op til deres forpligtelse, og der rent faktisk sker en afspecialisering.

 

Sidste år bad jeg derfor udviklingsrådene om - som et særligt tema - at have fokus på at beskrive og vurdere i hvilket omfang, der efter kommunalreformens ikrafttræden er sket ændringer i tilbudsmønstret til børn, unge og voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, og hvilken betydning eventuelle ændringer har for indsatsen for de omfattede målgrupper.

 

Det fremgik af den redegørelse, jeg fremsendte til Folketinget i juni måned i år, og som byggede på indberetninger fra de regionale udviklingsråd, at der ikke var noget, som tydede på, at der umiddelbart var ved at ske afspecialiseringer af de tilbud, som kommunerne har overtaget fra de tidligere amtskommuner og fra regionerne, hverken i forhold til målgrupper, visitationspraksis eller det socialfaglige indhold i tilbuddene. Men udviklingsrådene vil fortsat frem til 2010 overvåge og vurdere udviklingen i de sociale tilbud og afrapportere i de kommende redegørelser, så vi kan få belyst udviklingen bedst muligt.

 

Specialundervisning hører under Undervisningsministeriets ressortområde, og Velfærdsministeriet har derfor bedt om bidrag til besvarelsen. Undervisningsministeren oplyser:

 

”For så vidt angår den undervisning, der foregår på de tidligere amtslige institutioner, kan jeg oplyse, at området overvåges af de regionale udviklingsråd. I undervisningsministerens redegørelse til Folketinget, som blev udarbejdet på baggrund af de regionale udviklingsråds redegørelser for 2007, fremgår det, at elev- og deltagerantal overvejende er stabile, dog med en tendens til mindre stigninger i de specialiserede tilbud, herunder særligt kommunernes egne tilbud. Tilbudsmønstret er indtil videre upåvirket af kommunalreformen. Det fremgår endvidere af redegørelsen, at kommunerne generelt bruger de eksisterende undervisningstilbud, og at kommunerne udtrykker intentioner om at øge både kvalitet og kapacitet i de lokale tilbud samt at sikre bedre sammenhæng og nærhed i tilbuddene. Overordnet vurderes det, at den eksisterende specialisering af undervisningstilbuddene er opretholdt.

 

De regionale udviklingsråd fortsætter deres monitorering af udviklingen af specialundervisningsområdet efter kommunalreformen frem til 2010.”

 

 

 

Karen Jespersen

 

 

/ Karin Ingemann