Kære Henriette Jensen

 

 

Tak for dit åbne brev af den 3. august 2008.

 

Indledningsvis vil jeg gerne understrege, at det er utroligt positivt og glædeligt at læse om dine flotte resultater med din målrettede træningsindsats.

 

Centralt i dit brev er dit forslag om, at målgruppen for servicelovens § 32, om blandt andet hjemmetræning af børn og unge med betydelig og varigt nedsat funktionsevne, udvides, så også voksne personer med en hjerneskade bliver omfattet af den nye bestemmelse. Som du skriver, har forældre fra den 1. oktober 2008 ret til blandt andet at få støtte til træning af deres barn helt eller delvist i hjemmet efter dokumenterbare metoder.

 

For voksne er der allerede andre tilbud i loven. Du kan modtage træningsydelser efter lov om social service i form af genoptræning, vedligeholdelsestræning, socialpædagogisk bistand og/eller behandling, såfremt at denne hjælp ikke gives efter anden lovgivning.

 

Med kommunalreformen blev grundlaget for en mere sammenhængende og målrettet træningsindsats styrket, idet kommunalbestyrelserne efter den 1. januar 2007 har fået det samlede ansvar for al træningsindsats efter udskrivelse fra sygehus.

 

Kommunalbestyrelserne har dermed fået mulighed for at tilrettelægge træningsindsatsen i sammenhæng med kommunens andre tilbud, herunder for eksempel taleundervisning og kognitiv træning. Den entydige struktur og ansvarsfordeling er blandt andet skabt med henblik på at sikre den nødvendige tværfaglige koordination, således at alle borgere kan få den behandling og rådgivning, de har behov for. Kommunalbestyrelsen har også forsyningsansvaret og fastsætter, inden for lovens rammer, kommunens serviceniveau.

 

I hver enkelt sag er kommunalbestyrelsen forpligtiget til at foretage en individuel vurdering af en borgers behov for genoptræning, hjælpemidler eller anden kompensation og støtte. Det er min forventning, at kommunerne lever op til deres ansvar.

 

Som redskab til at styre indsatsen over for en borger, der - som du - har fået en hjerneskade, findes der både de i sygehusregi udarbejdede genoptræningsplaner og de af kommunerne udarbejdede handleplaner. Ifølge lov om social service skal kommunalbestyrelsen gøre voksne under 65 år opmærksomme på mulighederne for at få udarbejdet en handleplan. Den skal så vidt muligt udarbejdes i samarbejde med borgeren. Hvis du ikke allerede har, eller har haft, en handleplan, vil jeg derfor opfordre dig til, at du henvender dig til din sagsbehandler og foreslår, at I udarbejder en.  

 

Det ligger mig meget på sinde, at kommunalbestyrelserne gør brug af handleplanerne over for borgere, der har behov herfor. Ved at udarbejde en handleplan skabes der et fælles udgangspunkt for borgeren og kommunen omkring indsatsen. Formålet med en handleplan er netop at klargøre målet med en indsats, at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, at tydeliggøre forpligtigelsen for alle involverede personer, instanser og forvaltningsgrene samt at styrke borgerens indflydelse på sagsbehandlingen.

 

Kommunalbestyrelsen skal endvidere sørge for, at en borger har mulighed for at få rådgivning. Formålet med at yde rådgivning er at forebygge sociale problemer og at hjælpe borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder. På længere sigt er formålet, at den enkelte borger skal blive i stand til at løse opståede problemer ved egen hjælp.

 

Hvis der er tale om komplicerede problemstillinger eller spørgsmål, hvor en kommune ikke har den nødvendige viden, kan du og/eller din kommune rette henvendelse til VISO og modtage gratis rådgivning.

 

Efter den sociale lovgivning er det, som allerede nævnt, kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse i din sag. Kommunale afgørelser kan som hovedregel indbringes for det sociale nævn, hvilket fremgår af servicelovens § 166, stk. 1. Hvis du føler dig dårligt behandlet af personalet i din kommune, kan du klage til borgmesteren i kommunen.

 

Tak, fordi du tog dig tid til at skrive til mig.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Karen Jespersen