Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

DHO/ J.nr. 2008-6103

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 13. september 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 20. august 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 468 (SOU Alm. del).

 

­

 

Spørgsmål nr. 468:

 

”Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at kommunen i den konkrete sag vælger en tvangsanbringelse af barnet frem for at overveje de alternative muligheder, som ifølge familien findes og er til større gavn for barnet?”

 

Svar:

 

Som det fremgår af svaret på SOU alm. del spørgsmål 465, er der ikke i serviceloven givet Velfærdsministeren den beføjelse at kunne træffe afgørelser eller foretage vurderinger af afgørelsers lovlighed i sager om særlig støtte til børn og unge. Personligt ville jeg anse det for retssikkerhedsmæssigt stærkt betænkeligt, hvis en minister kunne træffe afgørelse i sådanne enkeltsager.

 

Jeg er ikke i besiddelse af materiale, der kan give mig det fulde overblik over sagen, og ønsker på den baggrund ikke at udtale mig om hensigtsmæssigheden af kommunens dispositioner. Jeg er fuldt ud tryg ved, at familiens indsigelser mod kommunens beslutninger behandles retssikkerhedsmæssigt forsvarligt af klageinstanserne, hvis familien vælger at påklage kommunens afgørelser.

 

Som det fremgår af svaret på SOU alm. del spørgsmål 463, er der klare regler for, hvordan klager over kommunens afgørelser om særlig støtte til børn og unge behandles.

 

Karen Jespersen

 

 

/ Nina Eg Hansen