Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 13. september 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 20. august 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 463 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 463:

 

”Ministeren bedes kommentere henvendelsen vedrørende kommunen, jf. alm. del - bilag 375 (FORTROLIGT), herunder de konkrete målsætninger, der fremgår afslutningsvis i henvendelsen.”

 

 

Svar:

 

Først og fremmest må jeg sige, at henvendelsen som altid, når der er tale om børn og unge, der anbringes uden for hjemmet, er sørgelig læsning.

 

I sager om særlig støtte til børn og unge, skal der lægges afgørende vægt på, at støtten ydes ud fra barnets eller den unges bedste. I mange tilfælde er det bedst for barnets udvikling, at barnet bliver hos sine forældre. I andre tilfælde er det bedst for barnet, at det anbringes uden for hjemmet.

 

Efter servicelovens § 52 er det kommunalbestyrelsen, der skal træffe afgørelse om særlig støtte til børn og unge, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til et barns eller en ungs særlige behov for støtte. Afgørelsen træffes med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og den unge, når denne er fyldt 15 år. Desuden kan kommunens børn og unge-udvalg træffe afgørelse om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke, såfremt der er åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade, jf. servicelovens § 58.

 

Udover, at kriterierne for anbringelse skal være opfyldt, er der i servicelovens § 46 angivet formålet og hensynene med at yde støtte til de børn og unge, der har et særligt behov for denne, som kommunerne også skal overholde ved anbringelser af børn og unge.

 

Formålet med at yde særlig støtte til børn og unge er at give dem de bedst mulige opvækstvilkår, så de på trods af deres individuelle vanskeligheder kan opnå de samme muligheder for personlig udfoldelse, udvikling og sundhed som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes tidligt og sammenhængende, så begyndende problemer hos barnet eller den unge så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal i hvert enkelt tilfælde udformes på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold. Barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages og tillægges passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. Barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Kommunen skal herunder overveje, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af familie og netværk.

 

Som det fremgår ovenfor, er det kommunalbestyrelsen henholdsvis børn og unge-udvalget, der træffer afgørelse om anbringelse af børn og unge uden for hjemmet. Såfremt forældrene eller den unge over 15 år er uenige i afgørelsen, kan kommunalbestyrelsens henholdsvis børn og unge-udvalgets afgørelse påklages til Det Sociale Nævn henholdsvis Ankestyrelsen efter servicelovens §§ 166 og 168. Endelig kan der ske domstolsprøvelse af Ankestyrelsens afgørelser efter servicelovens § 169.

 

 

Karen Jespersen

 

 

/ Nina Eg Hansen