Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

RKA/ J.nr. 2006-475

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 4. september 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 18. august følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 462 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 462:

 

”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 6. august 2008 fra Gaderummet-Regnbuen, jf. alm. del - bilag 364”

 

 

Svar:

 

Jeg kan oplyse, at Københavns Kommune i brev af 27. april 2007, orienterede det daværende Socialministerium om, at det ikke forventes, at Københavns Kommunes socialudvalg kan godkende Gaderummet som opholdssted.

 

Kommunen begrundede dette med, at der ved flere lejligheder, senest i forbindelse med Københavns Kommunes tilsynsrapport (2006), er uhensigtsmæssigheder i forbindelse med den faglige og økonomiske ledelse af Gaderummet.   

 

Det daværende Socialministerium svarede Københavns Kommune i brev af 30. april 2007, at anmodningen om eventuelt at lade bevillingen til Gaderummet bortfalde kunne godkendes.

 

I samme brev blev det indskærpet, at en forudsætning for fortsat bevillingsudbetaling indebærer, at kommunen i forbindelse med etablering af et nyt opholdssted holder sig indenfor den oprindelige bevillings formål. Dvs. at bevillingen skal anvendes til et lignende opholdssted, som kan rumme en målgruppe, der er identisk med den i det nuværende Gaderummet. Det blev endvidere understreget, at bevillingen er givet som led i udmøntningen af storbypuljen, der er målrettet de mest marginaliserede borgere i Danmark. Det er derfor også afgørende, at denne gruppes komplekse problemstillinger og adfærd, også kan rummes i et nyt tilbud i Københavns Kommune.

 

Kommunen træffer derefter foranstaltninger til etablering af et nyt tilbud med en ny ledelse.

 

Gaderummets daglige leder Kalle Birck-Madsen reagerede på socialudvalgets beslutning med at besætte Gaderummets lokaler i Rådmandsgade 60 sammen en mindre gruppe af beboerne. Københavns Kommune anlægger derpå fogedretssag med begæring om at blive indsat i lejemålet i Rådsmandsgade 60. Den 20. juni 2008 afsiger Københavns Byrets Fogedafdeling kendelse i sagen. Fogedretten beslutter, at Københavns Kommunes begæring ”kan nyde fremme”. Kalle Birck-Madsens advokat anker efterfølgende kendelsen til landsretten, hvor sagen pt. er under behandling.

 

Det er Københavns Kommunes ansvar at forankre aktiviteten, indgå overenskomst og ikke mindst føre tilsyn med Gaderummet, så der sikres en faglig forsvarlighed i tilbuddet.

 

Jeg har tiltro til, at Københavns Kommune lever op til disse forpligtigelser.

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Peter Juul