Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Dato: 30. juli 2008
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 22. juli 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 450 (SOU Alm. del).
Â
â€Kan en kommune tilbyde aflastningsfamilie til psykisk udviklingshæmmede efter servicelovens § 84, stk. 2, med henvisning til det særlige forhold, at borgerne enten ingen nævneværdig kontakt har til biologisk familie eller slet ingen kontakt har (den enes forældre døde, da vedkommende var ganske lille) - som en form for erstatningsfamilie med den gensidige respekt, omsorg og kærlighed, der kan ligge i detâ€
Svar:
Det fremgår ikke af spørgsmålet i hvilken boligform, de nævnte psykisk udviklingshæmmede bor. Der kan derfor alene svares helt overordnet og generelt på spørgsmålet.
Servicelovens § 84, stk. 2. er beregnet på den situation, hvor personer, der bor alene, kan have behov for et midlertidigt ophold, hvis der som følge af en særlig situation er behov for pleje eller omsorg. Som et eksempel kan nævnes ældre, der er udskrevet fra hospitalet efter et hoftebrud, der kan have behov for lidt ekstra opsyn et par uger. Aflastningen gives typisk i form af tilbud om dag-, nat- eller døgnophold i plejehjem eller plejebolig. Kommunen kan - og er således ikke forpligtiget til det - tilbyde et sådant midlertidigt ophold.
Kommunalbestyrelsen kan endvidere tilbyde midlertidigt ophold som aflastning efter servicelovens § 107, stk. 1. Heller ikke her er kommunalbestyrelsen forpligtet. Anvendelsen af bestemmelsen forudsætter, at personen ikke er omfattet af målgruppen for lovens andre botilbud. Tilbud efter denne paragraf har til formål at afhjælpe problemer, der normalt ikke kan løses ved ophold i en almindelig bolig, selvom der er mulighed for støtte efter den sociale lovgivning. Det midlertidige ophold kan også bestå i weekendophold og kan gives til aflastning, optræning, afprøvning af fremtidige bomuligheder, udslusning m.v.
Karen Jespersen