Folketingets Socialudvalg

 

 

 

Dato: 4. januar 2008

 

 

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 12. december 2007 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 45-48 (SOU Alm. del).

 

­

 

Spørgsmål nr. 45:

 

”Ministeren bedes redegøre for, hvor mange årsværk der er finansieret via VISO-midlerne i henholdsvis den centrale enhed i Odense og hos de enkelte leverandører. Ministeren bedes endvidere redegøre for, hvor mange sager den centrale enhed i Odense har behandlet, hvor mange sager der er behandlet i leverandørnetværket, samt hvor mange sager der er efterlevet på anbefaling fra VISO-netværket i de enkelte kommuner.”

 

Svar:

 

Der er pt. ansat ca. 35 årsværk i den centrale enhed i VISO.

 

VISO har indgået kontrakter for i alt 144,7 mio. kr. med 144 leverandører. Der foreligger ikke opgørelser af hvor mange årsværk, der er ansat hos leverandørerne, eller hvor mange heraf der er finansieret af VISO-midler.

 

VISO har i 2007 modtaget over 1500 henvendelser. Knap 400 af disse henvendelser har ført til ydelser fra det faglige netværk. Der kan i en enkelt sag godt være flere leverandører involveret afhængig af den konkrete problemstilling.

 

De øvrige henvendelser er sagsbehandlet i VISOs centrale enhed i Odense. Sagsbehandlingen kan bestå i at yde konsultativ bistand til den kommunale henvender, som sidder med en vanskelig og kompliceret sag, eller i at rådgive borgere om klagemuligheder eller henvise til andre relevante instanser på det sociale område, specialundervisningsområdet eller andre tilgrænsende områder.

 

VISOs ydelser er vejledende for kommunen. VISO har ikke nogle registrering af kommunernes konkrete efterlevelse af specialrådgivningen, men det vil indgå i den løbende evaluering af VISO.

 

Spørgsmål nr. 46:

 

”Ministeren bedes redegøre for, hvor mange specialrådgivningsinstitutioner der er nedlagt efter strukturreformens implementering.”

 

Svar:

 

Der findes ifølge Velfærdsministeriets oplysninger ingen centrale registreringer heraf, specielt fordi specialrådgivning som oftest er en integreret del af sociale tilbud.

 

Spørgsmål nr. 47:

 

”Ministeren bedes redegøre for sammenhængen mellem den gratis statsstyrede rådgivning hos VISO-netværkets leverandører og den markedsstyrede rådgivning, som kommunerne kan indhente via rammeaftaler med selv samme leverandører. Herunder bedes ministeren give sin vurdering af, om der er et ordentligt samspil mellem de to rådgivningssystemer.”

 

Svar:

 

VISO hjælper kommuner og borgere i de enkeltsager, som kræver en specialiseret rådgivningsindsats. For at varetage denne opgave indgår VISO kontrakter med relevante kommunale, regionale og private eksperter.

 

VISOs specialrådgivningsydelser er karakteriseret ved, at de retter sig til de mest komplicerede enkeltsager og ved, at ekspertisen oftest kun findes få steder i landet. Der er dermed behov for, at specialrådgivningsydelserne bliver tilgængelige for alle landets kommuner i vanskelige sager.

 

VISOs ekspertnetværk kan omfatte specialrådgivningsydelser fra et socialt tilbud, der indgår i en rammeaftale mellem kommunalbestyrelser og regionsråd, da det er ekspertisens specialiserede karakter – og ikke tilbuddets ejerform eller finansiering m.v. - der er afgørende for, om ydelsen skal være en del af VISOs ekspertnetværk.

 

I forhold til det konkrete tilbud betyder dette samspil, at tilbuddets hovedydelse – fx i form af et antal pladser til midlertidige eller længerevarende ophold og mere almindelige rådgivningsydelser – anvendes i overensstemmelse med de retningslinier, som er fastlagt i rammeaftalen, mens tilbuddets specialrådgivningsydelse – eller den mest specialiserede del heraf – anvendes som en del af VISOs ekspertnetværk, og er dermed også tilgængelig for borgere og kommuner, herunder kommuner der ikke er omfattet af den konkrete rammeaftale.

 

Det skal fremgå af rammeaftalerne, i hvilket omfang et socialt tilbud samtidig er leverandør til VISO, da denne specialrådgivningsydelse finansieres af staten.

 

Da VISOs specialrådgivningsydelser er rettet mod konkrete sager, der er karakteriseret ved en høj grad af kompleksitet og specialisering, og da rammeaftalen adskiller tilbuddets ydelser til VISO, er der for mig at se ikke tale om konkurrerende rådgivningssystemer, men et rådgivningssystem, der i samspil er i stand til at giver borgerne en lang række forskellige rådgivningsydelser i forhold til kompleksiteten og sværhedsgraden i den konkrete sag.

 

VISO vurderer løbende, hvorvidt VISOs ekspertnetværk er sammensat, så det dækker behovet for landsdækkende specialrådgivning i de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager.

 

Spørgsmål nr. 48:

 

”Ministeren bedes redegøre for, om der efter ministerens vurdering er specialrådgivningsområder, der er særligt ramt af omstruktureringen af rådgivningssystemet.”

 

Svar:

Kommunalreformen har fastlagt et entydigt kommunalt ansvar for opgaverne på det sociale område, herunder for specialrådgivningen. Formålet var bl.a. at fjerne de gråzoneområder, der kunne opstå med et delt myndighedsansvar.

 

Som en del af kommunalreformen har regelsættet omkring kommunernes overtagelse af amtskommunale/regionale tilbud, de årlige rammeaftaler og ikke mindst VISO bidraget til at sikre, at de tilbud og specialrådgivningsydelser, der var behov for før kommunalreformen, opretholdes og videreføres efter kommunalreformen i sammenhæng med kommunernes forpligtelse til at udvikle og tilpasse tilbuddene i forhold til borgernes behov.

 

Udviklingsrådene følger kommunalreformens implementering på socialområdet, og rådene afleverer den 1. maj 2008 en redegørelse til mig om udviklingen og om eventuelle problemstillinger inden for de enkelte områder.

 

Jeg vil på baggrund af udviklingsrådene redegørelser generelt vurdere behovet for initiativer, herunder i forhold til VISOs virksomhed.

 

En række små handicapgrupper har tilkendegivet, at de ikke føler, at de får den samme specialrådgivning som før kommunalreformen. Jeg vil godt understrege, at den løbende personrelaterede specialrådgivning er kommunens ansvar og opgave, og jeg vil tage en drøftelse med KL om løsningen af denne opgave.

 

Derudover foretager VISO løbende erfaringsopsamling i enkeltsager, bl.a. for at få viden om, hvordan VISO opleves af de mennesker, som får specialrådgivning via VISO. Herigennem opsamles også viden om kommunernes specialrådgivningspraksis.

 

 

 

 

Karen Jespersen

 

 

 

/ Anders Lynge Madsen