Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Dato: 21. august 2008
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 25. juni 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 445 (SOU Alm. del).
Â
â€Ministeren bedes kommentere den fortrolige henvendelse af 25. juni 2008 fra J. H. og J. H. jf. SOU alm. del. bilag 314.â€
Svar:
Henvendelsen drejer sig i høj grad om et forældrepars utilfredshed med det skoletilbud, som deres børn har fået. Når det drejer sig om undervisning af ordblinde børn og unge og valg af skoletilbud, er det Undervisningsministeriets regler vedrørende undervisning af børn og unge, der gælder.
Der er derfor indhentet bidrag til besvarelsen af spørgsmÃ¥let fra Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet har oplyst, at â€Det fremgÃ¥r af folkeskoleloven, at folkeskolen er en kommunal opgave, hvor kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen. Af folkeskolelovens § 20, stk. 1 og 2, fremgÃ¥r, at kommunalbestyrelsen har pligt til at sørge for undervisningen og specialundervisning i grundskolen og 10. klasse af alle børn og unge under 18 Ã¥r, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældrene ønsker dem optaget i folkeskolen.
Kommunalbestyrelsen har efter folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 4, mulighed for at henvise en folkeskoleelev til en godkendt efterskole. Det er kun i de tilfælde, hvor kommunen foretager en sådan henvisning, at den er forpligtet til at betale undervisningsudgifterne. Hvis forældrene selv tilmelder den unge, kan kommunen give tilskud, men er ikke forpligtet hertil.
Kommunalbestyrelsens afgørelse herom kan efter folkeskolelovens klageregler ikke indbringes for en højere administrativ instans.â€
Hvis det drejer sig om børn og unge med særlige behov, kan kommunen ifølge serviceloven yde støtte til et efterskoleophold, når det må anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges særlige behov for støtte på det sociale område.
Støtten kan kun iværksættes efter gennemførelsen af en undersøgelse af barnets eller den unges forhold, jf. servicelovens § 50.
Hvis undersøgelsen viser, at barnet eller den unge har særligt behov for støtte, og at disse behov kan afhjælpes gennem fx et efterskoleophold, er der mulighed for at yde hjælp til dækning af forældrenes udgifter ved barnets eller den unges efterskoleophold, uden at der skal ske en egentlig anbringelse af barnet eller den unge efter servicelovens § 52, stk. 4.
Der kan ikke ydes støtte til et efterskoleophold efter serviceloven, hvis det alene drejer sig om, at forældrene er mindrebemidlede.
Kommunens afgørelse kan indbringes for det sociale nævn.
Da det drejer sig om et ægtepar, der modtager sociale pensioner, kan kommunen yde økonomisk støtte til blandt andet et efterskoleophold via det personlige tillæg, idet folkepensionister og førtidspensionister efter den gamle ordning har mulighed for at søge om personligt tillæg, hvis pensionistens økonomiske forhold er særlig vanskelige. Kommunen træffer afgørelse herom efter en nærmere konkret og individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold, det vil sige efter en samlet vurdering af indtægtsforhold og formue - sammenholdt med størrelsen af de rimelige og nødvendige udgifter. Størrelsen af indtægt eller formue kan herunder vurderes i relation til det formål, der søges om personligt tillæg til at dække. Der kan kun ydes personligt tillæg, når det økonomiske behov ikke kan afhjælpes på anden måde, fx via støtte efter anden lovgivning.
Karen Jespersen