Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 4. juli 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 25. juni 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 439 (SOU Alm. del).

 

­

 

Spørgsmål nr. 439:

 

”I det der henvises til velfærdsministerens redegørelse om udviklingen på socialområdet efter kommunalreformen (2007) - alm. del bilag 290, ønskes det oplyst, om ministeren mener, at det er tilfredsstillende, at flere kommuner har ventetider til botilbud på over 200 døgn, og hvad er ministerens holdning til, at der ikke er et mål for ventetider og en afvikling af eksisterende ventelister.”

 

Svar:

Botilbud kan etableres efter almenboligloven eller serviceloven.

 

Det fremgår af § 105 i almenboligloven, at kommunalbestyrelsen drager omsorg for, at der i nødvendigt omfang tilvejebringes almene ældreboliger, der kan udlejes til ældre og personer med handicap, som har særligt behov for sådanne boliger. Efter servicelovens § 108 skal kommunalbestyrelsen tilbyde ophold i boformer, der er egnede til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis.

 

For begge former for botilbud gælder, at kommunalbestyrelsen skal træffe konkrete afgørelser om visitationen til sådanne boformer.

En del af forklaringen på ventetiderne kan være, at nogle borgere ønsker at benytte det frie valg til botilbud og derfor venter på bestemte botilbud, indtil der bliver ledige pladser. En ventelisteplacering er derfor ikke udtryk for, at borgeren ingen hjælp får. Uanset om borgeren bor i botilbud eller står på venteliste, skal kommunalbestyrelsen være opmærksom på borgerens behov for hjælp og yde borgeren den hjælp efter serviceloven, som den pågældende har krav på.

 

I de seneste 6 år har der været en betydelig stigning i byggeriet af almene boliger målrettet ældre og mennesker med handicap. Med indførelsen af Tilbudsportalen er givet gode muligheder for, at borgere, kommuner og andre kan få overblik over botilbud med mulige pladser. Jeg vil ikke være med til at afskære målgruppen fra at ønske bestemte botilbud, hvor der kan være ventetid.

 

Som led i udmøntningen af satspuljeaftalen for 2004 blev det aftalt at afsætte 546 mio. kr. for 2004-2006 til forbedring og udbygning af handicappedes botilbud samt til afledede merudgifter til service og pleje m.v. (BOHANDI-puljen).

 

I perioden 2002-2007 er der givet tilsagn om støtte til opførelse af 25.300 almene ældre- og handicapboliger, fordelt på 3.100 ”særlige” handicapboliger og 22.200 ”almindelige” almene ældre- og handicapboliger. Til sammenligning blev der i perioden 1997-2001 givet tilsagn til opførelse af 16.500 almene ældre- og handicapboliger.

Denne stigning i antallet af almene ældre- og handicapboliger vil alt andet lige gøre det nemmere for kommunerne at komme ventelisterne til livs.

 

Som jeg var inde på i min besvarelse af 9. maj 2008 på spørgsmål 129 (SOU alm. del) skal puljen evalueres. I forbindelse med evalueringen af puljen vil jeg inddrage problematikken om kommunernes ventelister til botilbuddene.

Regeringen har netop indgået aftaler med kommuner og regioner om deres økonomi for 2009. Heri ligger, at regering, kommuner og regioner er enige om, at de opgaver, som kommunerne og regionerne skal løse, kan løses inden for de givne økonomiske rammer. Endelig kan jeg oplyse, at kommunerne også fremover har gode muligheder for at etablere almene ældre- og handicapboliger. Det fremgår af kommuneaftalerne for 2009, at grundkapitalen ved etablering af almene plejeboliger fortsat skal være nedsat til 7 pct. i 2009, sådan som den også er i 2008.

 

 

Karen Jespersen

 

 

/Karin Ingemann