Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 21. juli 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 25. juni 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 438 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 438:

 

”I det der henvises til Velfærdsministeriets redegørelse om udviklingen på socialområdet efter kommunalreformen (2007) - alm. del bilag 290, ønskes det oplyst, om ministeren mener, at det er tilfredsstillende, at der i Københavns Kommune er 1000 døgns ventetid på et botilbud for voksne, og vil ministeren indhente oplysninger hos Københavns Kommune om, hvorvidt kommunen har planer om at reducere ventetiden til en acceptabel størrelse, og hvornår kommunen i givet fald vil have udført denne opgave.”

 

 

Svar:

 

Spørgsmålet er videresendt til Københavns Kommune, hvorfra jeg har fået følgende svar:

 

”Ventetid på botilbud for borgere med sindslidelser er en problemstilling, som Københavns Kommunes Socialforvaltning til stadighed har fokus på.

Som det fremgår af nedenstående tabel, er det aktuelt 167 borgere, som venter på et botilbud for sindslidende. Antallet af ventende er faldet i løbet af de seneste år. Disse borgere har i gennemsnit ventet ca. ½ år. Den gennemsnitlige ventetid dækker dog over, at en meget stor andel (knap 60 pct.) venter i mindre end 4 måneder på et botilbud, mens en mindre andel (10-15 pct.), venter i mere end 1 år.

Tabel 1: Statistik over ventetid på botilbud

	December 2006	December 2007	Juni 2008
Antal på venteliste	207	196	167
Gennemsnitligt antal dage ventet		6,2 mdr.	6,1 mdr.
Andel der venter mindre end 4 mdr.	54 pct.	57 pct.	59 pct.
Andel der venter mere end 12 mdr.	15 pct.	10 pct.	16 pct.
Belægningsprocent	96 pct.	96 pct.	99 pct.

 

En ventetid på 1.000 døgn, som der refereres til i spørgsmålet, er således ikke et dækkende billede af ventetiden på botilbud for sindslidende i Københavns Kommune.

Ventetiden anses dog fortsat som en problemstilling, der er behov for fokus på. Der er flere aspekter i at håndtere problemstillingen.

For det første skal der være tilstrækkelig kapacitet. Som det også fremgår af tabellen, er belægningsprocenten på botilbuddene meget tæt på 100 pct., og der er således ikke tomme pladser. Der er behov for at udvide kapaciteten, hvilket er ganske omkostningsfuldt.

For det andet er der fokus på at skabe tilstrækkelig flow på botilbuddene. Udgangspunktet er på den ene side, at borgeren altid skal have den tilstrækkelige hjælp. På den anden side er det et mål, at hjælpen skal forbedre borgerens funktionsevne og dermed eventuelt muliggøre, at borgeren kan flytte til et mindre indgribende tilbud, hvorved der frigøres en plads i et botilbud til en ny beboer.

For det tredje er der, som tabellen foroven viste, en lille gruppe borgere, som venter rigtig længe på et botilbud. Det skyldes primært, at disse borgere kun ønsker et ganske bestemt botilbud, og eventuelt har takket nej til tilbud om en plads på et andet botilbud.

Da der ifølge Lov om social service er frit valg til botilbud efter § 108, er borgeren i sin fulde ret til kun at ønske et bestemt tilbud. Det skal dog sikres, at borgerens valg er truffet på et tilstrækkelig oplyst grundlag; borgeren skal vide, hvilke alternative botilbud der findes, og eventuelt hvilke muligheder, der er for at modtage et andet tilbud i en begrænset periode. Derfor gør vi nu en ekstra indsats for at sikre, at borgeren er klar over, at ventetiden kan nedbringes betydeligt, hvis man accepterer et andet botilbud, end det man umiddelbart helst vil bo i. Det kan forhåbentligt medføre, at færre får en meget lang ventetid.”

Der henvises endvidere til min besvarelse af spørgsmål 439, Sou. Alm.del.

 

 

Karen Jespersen

 

 

/ Karin Ingemann