Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 4. juli 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 25. juni 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 436 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 436:

”I det der henvises til velfærdsministerens redegørelse om udviklingen på

socialområdet efter kommunalreformen (2007) – alm. del bilag 290, ønskes det oplyst, hvordan ministeren kan mene, at udviklingen på det sociale område generelt er tilfredsstillende, og at der ikke er ved at ske afspecialiseringer, når det samtidig af ministerens redegørelse fremgår, at udviklingsrådene mener, at materialet er utilstrækkeligt, i flere tilfælde modstridende, og at der på grund af den dårlige kvalitet kun i begrænset omfang kan udledes konklusioner på områdets udvikling.”

 

Svar:

 

Som det fremgår af min redegørelse om udviklingen på det sociale område efter kommunalreformen baserer redegørelsen sig i væsentligt omfang på redegørelserne fra de regionale udviklingsråd men også på, hvad vi ved om udviklingen fra andre kilder.

 

Særligt for så vidt angår spørgsmålet om afspecialisering af de sociale tilbud støttes redegørelsens konklusion, som det også fremgår af redegørelsen, dels af det billede, der dannes af kommunernes og regionernes rammeaftaler for 2008, hvor der ikke var tegn på afspecialisering af de tilbud, som kommunerne overtager, dels af AKF’s undersøgelse offentliggjort i februar 2008. Heraf fremgår det, at ”Alt i alt er der intet, der tyder på, at strukturreformen har ført til væsentlig forringelse i de undersøgte tilbud. Interviewpersonerne oplever imidlertid ændringer af både positiv og negativ art, som kalder på handling. Her påkalder flere administrative opgaver, ny visitationspraksis og nye konkurrence og samarbejdsrelationer sig særlig opmærksomhed.”

 

Heller ikke på andre områder har jeg modtaget dokumentation for, at udviklingen på de områder, som er blevet berørt af kommunalreformen – som jo hovedsageligt havde direkte betydning for driften af sociale tilbud – i det første år har været andet end tilfredsstillende.

 

Selv om det statistiske grundlag for de regionale udviklingsråds redegørelser ikke har været fuldt tilfredsstillende, mener jeg godt, man alligevel kan bruge redegørelserne og det billede, de tegner til noget.

 

Udviklingsrådene er sammensat af de parter, der har virkeligheden i de sociale tilbud inde på livet i det daglige, nemlig repræsentanter for kommunerne, regionerne og brugerne, og redegørelserne fra de 5 udviklingsråd er alle afleveret af udviklingsrådene i enighed.

 

Når det er sagt, så er jeg klar over svagheder og forbehold i forhold til det centrale informations- og analysesystem (CIAS) og over brugerorganisationernes kritik af arbejdet i udviklingsrådene. Jeg er også klar over, at der er områder, som det vil være nødvendigt at følge tæt i de kommende år.

 

Og det vil jeg gøre, lige som jeg vil se på, hvordan vi kan styrke arbejdet i udviklingsrådene, så vi i de kommende år får nogle endnu bedre redegørelser fx ved at styrke det oplysningsgrundlag, der blandt andet skal ligge til grund for redegørelserne.

 

Om kommentarer vedrørende CIAS henviser jeg i øvrigt til besvarelserne på spørgsmål nr. 432-435, SOU alm. del.

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Eva Pedersen