Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato:

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 17. juni 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 430 (SOU Alm. del) stillet efter ønske fra René Skau Björnsson (S).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 430:

 

Ministeren bedes redegøre for, hvorfor personkredsen for merudgiftsydelse efter servicelovens § 100 (handicapkompensation) har ændret sig gennem det seneste år, samt hvilke initiativer ministeren har taget og vil tage for at genoprette den tidligere retstilstand, herunder hvordan ministeren vil kompenserer det store antal mennesker, som det seneste år har mistet op til 3-4.000 kr. skattefrit pr. måned i handicapkompensation, uanset at de fortsat er nødt til at afholde de udgifter, der er en konsekvens af deres handicap, og uanset at der f.eks. er eksempler på, at personer med et handicapbil ikke mere har råd til at beholde den.

 

 

Svar:

 

Indledningsvis vil jeg gerne understrege, at der ikke er sket nogen lovgivningsmæssige ændringer i forhold til afgrænsningen af personkredsen for merudgiftsydelsen siden 2003, hvor bestemmelsen blev indført i sin nuværende form.

 

Det har således siden 2003 været - og er fortsat - intentionen med merudgiftsydelsen, at den er rettet mod personer med en varigt nedsat funktionsevne. Herved forstås en langvarig lidelse, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse, og som medfører, at der må sættes ind med betydelige hjælpeforanstaltninger for at opnå en tilnærmelsesvis normal tilværelse.

 

Som eksempler på persongrupper, der kan være omfattet af merudgiftsbestemmelsen, kan nævnes mennesker med udviklingshæmning, nedsat bevægelsesfunktion, nedsat talefunktion, synshandicap, hørehandicap m.v. Det er dog ikke diagnosen, men en konkret, individuel vurdering af funktionsevnen, der er afgørende for, om den enkelte borger er omfattet af personkredsen for merudgiftsydelsen.

 

Ankestyrelsen har bl.a. i principafgørelse C-27-07 behandlet spørgsmålet om afgrænsning af personkredsen for merudgiftsydelsen. Det er min opfattelse, at praksis har udviklet sig i en retning som virker indsnævrende i forhold til ydelsens målgruppe. Denne begrænsning i personkredsen mener jeg bør overvejes sammenholdt med intentionerne med merudgiftsydelsen og det overordnede kompensationsprincip på handicapområdet.

 

I denne forbindelse skal det også nævnes, at Folketingets Ombudsmand i brev af 30. maj 2008 har fremhævet problemstillingen på baggrund af en konkret sag om en person med hørehandicap. Brevet er ligeledes sendt til Folketingets Retsudvalg og Socialudvalg.

 

Merudgiftsydelsen vil indgå i de kommende drøftelser af virkningerne af førtidspensionsreformen, som skal foregå i forligskredsen bag førtidspensionsreformen. Jeg forventer, at drøftelserne specifikt om merudgiftsydelsen vil finde sted i eftersommeren 2008.

 

Jeg vil i forbindelse med disse drøftelser rejse problematikken om afgrænsning af personkredsen for merudgiftsydelsen.

 

Det er mit håb, at forligskredsen kan nå frem til en løsning på problemet, der både vil bringe praksis i overensstemmelse med intentionerne med merudgiftsydelsen og i overensstemmelse med kompensationsprincippet.

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Charlotte Aastrup Poole