Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

 

Tlf. 3392 9300

Fax. 3393 2518

E-mail [email protected]

 

THA/ J.nr. 2008-3958

Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 23. juni 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 4. juni 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 410 (SOU Alm. del) stillet efter ønske fra Özlem Cekic (SF).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 410:

 

”Hvilke muligheder er der for, at studerende forældre kan få refunderet tabt arbejdsfortjeneste, når de ikke har mulighed for at passe et studenterjob på grund af deres handicappede barn?”

 

 

Svar:

 

Det følger af servicelovens § 42 sammenholdt med det overordnede kompensationsprincip på handicapområdet, at det er en forudsætning for at modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, at der er tale om et indtægtstab som følge af barnets eller den unges funktionsnedsættelse.

 

Der vil således kunne ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til studerende forældre, hvis det ud fra en konkret bevismæssig bedømmelse kan anses for tilstrækkeligt godtgjort, at der er et indtægtstab som følge af barnets eller den unges nedsatte funktionsevne.

 

I forlængelse af ovenstående kan jeg henvise til Ankestyrelsens principafgørelse C-40-06, hvor en ansøger ikke fandtes berettiget til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste under sit fuldtids-studium. Begrundelsen var, at det ikke var tilstrækkeligt godtgjort, at ansøger havde et indtægtstab.

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Karin Ingemann