Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 21. januar 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 11. december 2007 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 41 (SOU Alm. del).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 41:

 

”Ministeren bedes oplyse, om det efter kommunalreformen er lovligt for de nye kommuner at give markant anderledes tilbud vedr. institutioner og skolestart i en geografisk afgrænset del af en kommune. Der henvises til, at man i den tidligere Sejlflod Kommune, som er blevet lagt sammen med Aalborg Kommune, har haft en ordning, hvorefter alle børnehavebørn kom i skolefritidsordning heltids fra 1. januar og gik der til skolestart (grundet kapacitetsproblemer i børnehaverne). Et flertal i Aalborg Kommune har nu besluttet at gøre ordningen permanent og obligatorisk i den del af kommunen, der tidligere var Sejlflod Kommune, mens tidlig start i skolefritidsordning stadig er frivillig i resten af kommunen”

 

Svar:

Jeg kan oplyse, at pasningsgarantien indebærer, at kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise en plads i et dagtilbud til alle børn fra barnet er 26 uger og indtil skolestart. Tidspunktet for skolestart er afhængig af den enkelte kommunes dagtilbuds- og skolestruktur.

 

I forbindelse med tilrettelæggelse af dagtilbuds- og skolestrukturen kan kommunen beslutte, at børn overflyttes fra et dagtilbud til et andet alderssvarende og relevant tilbud som f.eks. SFO eller fritidshjem forud for undervisningsstart.

 

Kommunen er ved sine beslutninger om tilrettelæggelse af dagtilbuds- og skolestrukturen, herunder tidspunktet for overflytning af børn fra dagtilbud til SFO eller fritidshjem, underlagt offentligretlige retsgrundsætninger, herunder kravet om saglighed i forvaltningen samt lighedsgrundsætningen. Dette indebærer, at kommunen skal lægge saglige kriterier til grund for en beslutning om, at der – inden for lovens rammer – for nogle områder i kommunen gælder en anden tidsfrist for overflytning end for andre områder i kommunen. Konstateringen af, om en kommune i de enkelte tilfælde har lagt saglige – og dermed lovlige – kriterier til grund for sine beslutninger om tilrettelæggelse af dagtilbuds- og skolestrukturen vil bero på en konkret vurdering. Generelt set vil kapacitetshensyn dog udgøre et sagligt hensyn.

 

Det bemærkes i øvrigt, at spørgsmålet om, hvorvidt en kommune har overholdt kravet om saglighed i forvaltningen i forbindelse med tilrettelæggelse af dagtilbuds- og skolestrukturen henhører under det almindelige kommunale tilsyn, som i første instans varetages af statsforvaltningerne.

 

 

 

Karen Jespersen

 

/Nina Eg Hansen