Kan ministeren bekræfte, at Skælskør Kommune gennem Socialfonden PRO i en periode på 15 måneder har forsømt tilsynsforpligtelsen over for en familie, der havde fire børn i pleje, og hvor det efterfølgende viser sig, at tre af disse tilsyneladende har undergået seksuel og korporlig afstraffelse, og er ministeren bekendt med, at Socialfonden PRO for tiden varetager tilsynsforpligtelser for kommuner andre steder i landet, jf. omtalen i Ekstra Bladet den 21. maj 2008? Finder ministeren i lyset af denne sag, at der er behov for at overveje, hvorvidt Socialfonden PRO er egnet til at varetage tilsynet med plejefamilierne, og hvilke initiativer finder ministeren fremadrettet, at der er behov for, at træffe for at sikre, at tilsynet med plejefamilierne overholdes og lignende sager undgås?
Dato: 22-05-2008
Status: Endeligt besvaret