Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected] www.vfm.dk
|
Tak for dine breve af 7. og 16. maj 2008, hvor du kommenterer den prioritering af tolkninger, som er indført i Det Sociale Tolkeprojekt.
I dine henvendelser foreslår du, at Det Sociale Tolkeprojekt bør prioritere tolkning til sociale aktiviteter frem for andre aktiviteter. Dermed ville det være muligt fortsat at bevilge tolkning til mennesker med et hørehandicap i forbindelse med aktiviteter i Høreforeningens lokalafdelinger.
Prioriteringen af tolkninger er udarbejdet af Center for Døve i samarbejde med Velfærdsministeriet og tager udgangspunkt i en vurdering af hvilke tolkninger, der er vigtigst. Fx vurderes det, at tolkninger ved besøg hos en praktiserende læge og speciallæge er yderst vigtig.
Det Sociale Tolkeprojekt er blevet bedt om at opgøre forbruget af tolk pr. måned efter genåbning af projektet for at sikre en løbende styring af økonomien i projektet. Opgørelserne vil foreligge med en måneds forsinkelse, så opgørelsen for maj måned forventes at foreligge 1. juli. I det lys vil Velfærdsministeriet i samarbejde med Center for Døve og styregruppen for Det Sociale Tolkeprojekt vurdere, om der er grundlag for at ændre i prioriteringen af tolkninger.
Med venlig hilsen