Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 19. juni 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 19. maj 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 385 (SOU Alm. del) stillet efter ønske fra Lone Dybkjær (RV).

 

­

 

 

Spørgsmål nr. 385:

 

”Ministeren bedes oplyse, om det efter ministerens opfattelse er rimeligt, at fx kørestolsbrugere, der er udnævnt til domsmænd og nævninge, har meget vanskelig adgang til danske retsbygninger. I et konkret tilfælde er der tale en person, der er kørestolsbruger, men hvor der er 5-6 trappetrin ved hovedindgangen til retten, og der heller ikke er nogen sideindgang at komme ind af. Retten har godt nok nogle slisker, men dem kan personen ikke bruge, da de er stejle og vedkommende vil ryge ud af kørestolen.”

 

 

Svar:

 

Til brug ved besvarelsen af spørgsmålet har Domstolsstyrelsen, som er ansvarlig for domstolenes bygningsmæssige forhold, oplyst følgende:

 

”Domstolsstyrelsen arbejder løbende på at sikre ordentlige adgangsforhold til landets retsbygninger, herunder ordentlige adgangsforhold for handicappede.

 

Styrelsens mulighed for at tilpasse de eksisterende retsbygninger til de enkelte behov er imidlertid begrænset af en række praktiske og økonomiske forhold, herunder særligt i forbindelse med fredede bygninger. Dette vanskeliggør gennemførelsen af ændringer i de eksisterende retsbygninger, hvor det desværre kun er muligt for styrelsen at foretage mindre forbedringer af tilgængeligheden for kørestolsbrugere til retsbygninger, f.eks. i form af indkøb af løse ramper.

 

I forbindelse med indretning af de nye lokaler til domstolene, der etableres som led i domstolsreformen, vil alle gældende myndighedskrav om tilgængelighed for nybyggeri naturligvis blive efterlevet. Domstolsstyrelsen kan i tilknytning hertil oplyse, at styrelsen forventer, at en stor del af byretterne som følge af domstolsreformen flytter i nye lokaler over de kommende år.

 

Styrelsen skal endelig gøre opmærksom på, at hvis kørestolsbrugere, der f.eks. er domsmænd i sager ved domstolene, ikke ved brug af løse ramper kan komme ind i retssale m.v., vil den enkelte ret normalt træffe de nødvendige forholdsregler uden udgift for den pågældende.”

 

Jeg finder det ikke rimeligt, at personer med funktionsnedsættelse på grund af manglende fysisk tilgængelighed ikke har adgang til at udføre deres borgerlige ombud som domsmænd eller nævninger, og jeg forstår udtalelsen fra Domstolsstyrelsen således, at fysisk tilgængelighed vægtes både generelt ved at sikre ordentlige adgangsforhold til retsbygningerne og konkret ved at sikre adgang til domsforhandlingerne i den enkelte sag.

 

 

Karen Jespersen

 

/ Karin Ingemann