Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 20. februar 2008

 

 

 

Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 10. december 2007 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 35-38 (SOU Alm. del).

 

­

 

Spørgsmål nr. 35:

 

”Ministeren bedes på baggrund af tal fra Danmarks Statistik opgøre kommunernes indtægter på forældrebetaling i særlige dag- og klubtilbud i perioden 2003 til 2007. Tallene bør være renset for løn- og prisudvikling. Hvis tallene viser en voldsom stigning i perioden, bedes ministeren angive mulige årsager hertil.”

 

 

Svar:

 

Kommunernes indtægter for forældrebetaling til særlige dag- og klubtilbud opgøres fra 2003 til 2006, da der endnu ikke er regnskabstal fra 2007. Tallene er opgjort i 2007-pl, og hentet fra Danmarks Statistik.

 

Tabel 1. Forældrebetaling i særlige dag- og klubtilbud 2003-2006

	2003	2004	2005	2006
Indtægter i 1.000 kr. 2007-pl	1.169	1.341	1.783	2.829
Andel af bruttoudgifter i pct.	0,18	0,20	0,23	0,37

 

I tabel 1 er ligeledes opgjort forældrebetalingens andel af de samlede bruttoudgifter på området i de enkelte år. Heraf fremgår det, at forældrebetalingen udgør en ganske lille del af de samlede udgifter på området.

 

 

Spørgsmål nr. 36:

 

”Ministeren bedes give et par eksempler på visitationer til et særligt dagtilbud, hvor de behandlingsmæssige grunde ikke udgør hovedårsagen til optagelsen i et særligt dagtilbud.”

 

Svar:

 

Efter loven skal der foretages en konkret og individuel vurdering med henblik på at klarlægge, hvilke behov det særlige dagtilbud kan dække. Endvidere er det kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der fastlægger kommunens serviceniveau og således beslutter indholdet og omfanget af hjælpen indenfor lovgivningens rammer.

 

Jeg vil derfor – i stedet for at komme med konkrete eksempler – beskrive de generelle hensyn, som jeg mener, at man må afveje ved vurderingen af, om et barn er visiteret til et særligt dagtilbud alene eller i hovedsagen af behandlingsmæssige grunde.

 

Indledningsvis vil jeg gerne understrege, at det er min opfattelse, at der altid, når et barn optages i et særligt dagtilbud, er et særligt behov for støtte, specialpædagogik, behandling m.v., som ikke kan imødekommes i et almindeligt dagtilbud. Som supplement til dette særlige behov kan der være et pasningsbehov på linje med det behov, som børn uden funktionsnedsættelse har. Ligeledes kan der være behov for en almen pædagogisk indsats som supplement til det særlige behov. Det er ligeledes min opfattelse, at de særlige dagtilbud – på linje med de almindelige dagtilbud – skal leve op til de generelle formål med et dagtilbud, og at den særlige støtte, specialpædagogiske indsats og behandling m.v. gives herudover.

 

Jeg vurderer herefter, at det er omfanget af det særlige behov for støtte, specialpædagogik, behandling m.v. overfor det almene pasningsbehov og den almene pædagogiske indsats, som er afgørende for, om optagelsen i det særlige dagtilbud alene eller i hovedsagen er sket af behandlingsmæssige grunde.

 

Hvis behandlings- og støttebehovet samt behovet for en specialpædagogisk indsats er den mest tungtvejende årsag til optagelsen, mener jeg, at meget må tale for, at visitationen til det særlige dagtilbud i hovedsagen er behandlingsmæssigt begrundet.  Er det derimod det almene pasningsbehov og behovet for en almen pædagogisk indsats overfor barnet, der er mest tungtvejende, f.eks. i den situation, hvor optagelsen kunne være sket i almindeligt dagtilbud med relevant støtte, vil meget tale for, at optagelsen ikke alene eller i hovedsagen er behandlingsmæssigt begrundet.

 

Spørgsmål nr. 37:

 

”Hvis en kommune vil opkræve forældrebetaling i særlige dagtilbud på samme vilkår, som man gør det i de almene tilbud, må det forudsætte, at det enkelte barn er visiteret til et særligt tilbud på en anden baggrund end det behandlingsmæssige. Er ministeren enig i, at opkrævningen af forældrebetaling må ske på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns behov?”

 

Svar:

 

Ja, det er jeg enig i. Når kommunen skal træffe afgørelse om opkrævning af forældrebetaling for ophold i særlige dagtilbud, skal der altid foretages en konkret og individuel vurdering i forhold til det enkelte barn af, om optagelsen i det særlige dagtilbud er sket alene eller i hovedsagen af behandlingsmæssige grunde. Dette betyder, at f.eks. en generel beslutning fra kommunens side om, at alle forældre, der har børn i et bestemt særligt dagtilbud, skal opkræves forældrebetaling, ikke er lovlig.

 

Spørgsmål nr. 38:

 

”Kan det efter ministerens opfattelse være afgørende for forældrebetalingens omfang, om det særlige tilbud er organiseret som en integreret del af et alment tilbud eller ej?”

 

Svar:

 

Jeg kan henvise til Ankestyrelsens principafgørelse C-12-07. I denne principafgørelse har Ankestyrelsen fastslået, at det er typen af dagtilbud, som et barn med betydelig og varig funktionsnedsættelse er optaget i, og ikke omfanget af barnets nedsatte funktionsevne, der er afgørende for fastsættelse af fripladstilskud af behandlingsmæssige grunde. Dette gælder også i den situation, hvor barnet er optaget i et særligt tilbud i en almindelig daginstitution.

 

Principafgørelse C-12-07 betyder, at forældrene til et barn med betydelig og varig funktionsnedsættelse, som er optaget i en særlig gruppe i et almindeligt dagtilbud af behandlingsmæssige grunde, er berettiget til 50 pct. friplads. Hvis det samme barn var optaget i et særligt dagtilbud af behandlingsmæssige grunde, ville forældrene være berettiget til 100 pct. friplads.

 

Kombineres det behandlingsmæssige fripladstilskud i det almindelige dagtilbud med søskendetilskud og økonomisk fripladstilskud, kan forældrebetalingen helt bortfalde.

 

 

 

Karen Jespersen

 

/ Karin Ingemann