NOTAT
	Dato:	11. juni 2008
	Kontor:	Internationalt Kontor
	J.nr.:	2008 4013-52
	Sagsbeh.:	ARA
	Fil-navn:	0609 - besvarelse af SOU spm. 375 af 16. maj 2008

 

 

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 375 stillet af Folketingets Socialudvalg til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 16. maj 2008.

 
Spørgsmål:

”Ministeren bedes kommentere artikel af 15. maj 2008 i BT ” USA: Hjælpen er for dårlig” og oversende den omtalte rapport fra den amerikanske udenrigsministers kontor”

Svar:

 

Den artikel i BT, som spørgsmålet henviser til, handler om indsatsen mod menneskehandel, og den rapport, der henvises til, formoder jeg er den årlige rapport om globale indsatser mod menneskehandel som det amerikanske udenrigsministerium udgiver, med titlen ”Trafficking in persons”. Der er her tale om den 7. årlige rapport udgivet i juni 2007.

 

Rapporten fra det amerikanske udenrigsministerium er vedlagt og kan findes på ministeriets hjemmeside under http://www.state.gov/g/tip/rls/tiprpt/2007/. Afsnittet vedrørende Danmark er på side 90.

 

Jeg vil gerne starte med at understrege, at regeringen tager kampen mod menneskehandel meget alvorligt.

 

Regeringen præsenterede derfor i 2007 sin anden Handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker 2007-2010. I min besvarelse af 30. maj 2008 af spørgsmål nr. 365 fra udvalget er der nærmere redegjort for, hvorledes handlingsplanen er udmøntet på udlændingeområdet.

 

Det er ikke mit indtryk, at det amerikanske udenrigsministeriums rapport, som det hævdes i artiklen, konkluderer, at den danske indsats mod menneskehandel er for dårlig.

 

I rapporten gennemgås regeringsindsatser mod menneskehandel i verdens lande. Landene rangordnes på baggrund af, i hvor høj grad deres indsatser lever op til det, der kræves efter amerikansk lov på området (Trafficking Victims Protection Act of 2000).

 

I 2007-rapporten er Danmark placeret i gruppe 1, der omfatter lande, der opfylder alle minimumsstandarder i ovennævnte lovgivning.

 

Det foreslås i rapporten, at den danske regering bør overveje at give midlertidig opholds- og arbejdstilladelse til ofre for menneskehandel samt udvikler lovlige alternativer til udvisning af de ofre, der risikerer at vende tilbage til udnyttelse i hjemlandet.

 

Det er dog regeringens opfattelse, at de danske regler og praksis på dette område på tilstrækkelig vis tager hånd om personer, der har været udsat for menneskehandel.

 

Regeringen mener ikke, at der er behov for at ændre lovgivningen, således at personer, der har været udsat for menneskehandel, gives opholdstilladelse alene på baggrund deraf.

 

Med hensyn til kritikken i artiklen af den refleksionsperiode, der tilbydes ofre, der har været udsat for menneskehandel, kan jeg oplyse, at de pågældende tilbydes en udvidet refleksionsperiode på 100 dage, hvis særlige grunde taler for det, eller hvis udlændingen samarbejder om en forberedt hjemsendelse, jf. nedenfor. Dette fremgår nærmere af besvarelsen af spørgsmål 365.

 

Det skal i den forbindelse understreges, at udlændingelovens regler om menneskehandel og de tilbud, som gives udlændinge under Udlændingeservices forsørgelse (dvs. asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold her i landet), ikke har sammenhæng med, at de pågældende vidner mod bagmænd eller på anden måde medvirker i forbindelse med en eventuel straffesag.

 

Udlændingeservices vurdering af, om en udlænding er handlet, forudsætter heller ikke, at der afsagt dom i en sag om menneskehandel, og at der ved dommen er taget stilling til, omudlændingen har været udsat for handel.

 

Det kan oplyses, at det efter udlændingeloven er muligt at udstede et visum eller en midlertidig opholdstilladelse til en udlænding, der er blevet handlet, med henblik på, at den pågældende kan vidne mod bagmænd i forbindelse med efterforskning eller behandling af en straffesag om menneskehandel. I disse situationer gives det midlertidige ophold af hensyn til efterforskningsarbejdet.

 

Hvis en udlænding, der har været udsat for menneskehandel, risikerer forfølgelse m.v. i sit hjemland, vil den pågældende kunne gives asyl her i landet, hvis udlændingelovens betingelser er opfyldt.

 

Ved siden af asylsystemet har en handlet udlænding mulighed for at få opholdstilladelse, hvis væsentlige hensyn af humanitær karakter afgørende taler for det, f.eks. hvis udlændingen lider af en meget alvorlig fysisk eller psykisk sygdom. Herudover kan der gives opholdstilladelse, hvis ganske særlige grunde i øvrigt taler derfor.

 

Den udvidede refleksionsperiode, tilbuddet om forberedt hjemsendelse og de øvrige lovgivningsmæssige initiativer mod menneskehandel begrænser ikke handlede udlændinges mulighed for at søge opholdstilladelse i Danmark.

 

I artiklen i BT kritiseres det, at handlede kvinder sendes hjem til en uvis fremtid og måske tilbage til de bagmænd, der handlede dem i første omgang. Som led i udmøntningen af handlingsplanen mod menneskehandel får alle udlændinge, der har været udsat for menneskehandel, et tilbud om forberedt hjemsendelse. Hensigten med denne ordning er netop, at medvirke til at styrke den enkelte handlede person og derved forhindre, at den pågældende bliver handlet igen, når vedkommende vender hjem.

 

Tilbuddet om forberedt hjemsendelse gives til handlede personer, der ikke opfylder betingelserne for opholdstilladelse. Tilbuddet hænger sammen med de 100 dages refleksionsperiode, jf. ovenfor, og omfatter både aktiviteter her og i hjemlandet.

 

Ordningen vedrørende forberedt hjemsendelse er nærmere beskrevet i besvarelsen af førnævnte spørgsmål 365.

 

I forhold til artiklens oplysninger om en nigeriansk kvinde, der sidder fængslet på sjette måned, mens hendes asylsag behandles, vil jeg ikke kommentere den konkrete sag, men generelt kan jeg oplyse, at asylansøgere, som vurderes handlet, vil under asylsagsbehandlingen være omfattet af samme tilbud som andre udlændinge, der er vurderet handlet, og som opholder sig ulovligt i landet. Dog vil refleksionsperioden først blive fastsat efter et eventuelt endeligt afslag på asyl.

 

For sÃ¥ vidt angÃ¥r indkvarteringsmuligheder for udlændinge, der af Udlændingeservice er vurderet handlet, kan det oplyses, at disse som udgangspunkt indkvarteres pÃ¥ et asylcenter, idet de er omfattet af vores forsørgelse. Udlændinge, som er vurderet handlet, og som er indkvarteret pÃ¥ et asylcenter er - ud over de oven for nævnte tilbud - tillige omfattet af asylcentrets normale tilbud.

 

Hvis en udlænding, der er vurderet handlet, har et særligt indkvarteringsbehov, hvad enten dette er af beskyttelsesmæssig eller anden art, vil der blive taget hensyn hertil. Herunder kan Udlændingeservice godkende, at en udlænding, der er vurderet handlet, indkvarteres på et krisecenter. Udlændingeservice vil som udgangspunkt altid imødekomme den pågældendes ønske om at blive indkvarteret på et krisecenter. Det er krisecentrets medarbejdere, der sikrer, at den pågældende modtager de relevante tilbud, som de fremgår af handlingsplanen, herunder aktivering, undervisning, sundhedsbehandling, psykologhjælp og juridisk hjælp. Såfremt der er tale om tilbud, som ikke er omfattet af krisecenterets sædvanlige tilbud, finansierer Udlændingeservice tilbuddene.

 

Med hensyn til den politimæssige indsats vender jeg tilbage, når bidrag foreligger fra Justitsministeriet.