Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K
Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail [email protected]
|
Dato: 22. maj 2008
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 30. april 2008 følger hermed velfærdsministerens endelige svar på spørgsmål nr. 354 (SOU Alm. del).
Â
â€Mener ministeren, at den udvikling, som ministeren beskriver som baggrund for institutionsbegrebets afvikling i besvarelsen af SOU alm. del - spørgsmÃ¥l 128, er fuldført, og at der sÃ¥ledes ikke findes store institutioner i dag?â€
Svar:
Som jeg var inde på i mit svar af 28. april 2008 på spørgsmål 128 er institutionsbegrebet på voksenområdet afskaffet i forbindelse med servicelovens indførelse i 1998. Som følge heraf findes der hverken store eller små institutioner på voksenområdet i dag. Hjælpen skal ydes på baggrund af en individuel vurdering af borgerens behov for hjælp, i samarbejde med denne og med respekt for den pågældendes selvbestemmelse og integritet. Jeg mener, at det er en vedvarende udfordring at skabe rammer for, at personer med betydelige og varige funktionsnedsættelser modtager hjælp i overensstemmelse med disse principper. Det er kommunalbestyrelsernes ansvar at sikre, at det sker.
Servicestyrelsen har i rapporten â€Veje til reelt medborgerskab†fra 2007 kortlagt
udviklingshæmmedes vilkår for selvbestemmelse og brugerinddragelse med det
formål at skabe et beslutningsgrundlag for den fremtidige indsats på området.
Kortlægningen er et initiativ under puljen â€Nye og Nemmere Veje†fra
satspuljeaftalen for 2006. Konklusionen er, at flere botilbud har positive
erfaringer med at udvikle metoder, der kan fremme udviklingshæmmedes medborgerskab,
men at der stadig er et stort behov for at få etableret en bedre forståelse af
udviklingshæmmedes krav på at kunne udøve deres fulde medborgerskab.
Rapporten følges bl.a. op af nye initiativer, der er aftalt i forbindelse med satspuljeaftalen for 2008, hvor der er afsat 50 mio. kr. i alt i årene 2008-2011 til bl.a. at gøre en ekstra indsats i botilbuddene. Efter aftale med satspuljepartierne kan puljen bl.a. anvendes til projekter, der øger kompetencer hos medarbejdere i botilbud, forsøg med nye måder at tilrettelægge hjælpen på i botilbud og uddannelse af beboere i medborgerkompetencer, sådan at de bliver bedre i stand til at håndhæve deres selvbestemmelse og gøre brug af de indflydelseskanaler, de har til rådighed. Initiativet vil være med til at hjælpe kommunerne med at håndtere deres myndighedsopgave med at sikre, at hjælp i botilbud leveres i overensstemmelse med de grundlæggende værdier i serviceloven.
Karen Jespersen